Mindst 66 omkommet ved færgeforlis i Bangladesh
Mindst 66 personer har mistet livet, efter at en færge med over 150 personer om bord kolliderede med et lastskib og sank midt på floden Padma i Bangladesh.
Henter afspiller ...
/ritzau/


To færger kolliderede søndag på en af Bangladesh' store floder.

Mindst 66 personer har mistet livet og over halvdelen af de døde er kvinder og børn, oplyser en talsmand for det lokale politi.

Politiet har anholdt kaptajnen og to besætningsmedlemmer fra lastskibet, oplyser Harun-ur Rashid.

Søndag blev 43 lig fundet i vandet og yderligere 23 lig fundet i færgen.

- Der kan være flere lig inde i færgen og eftersøgningen fortsætter, siger Harun-ur Rashid.

Mindst 50 personer blev reddet efter ulykken.

Færgen var på vej fra Daulatdia i Rajbari-området til Paturia, der ligger på den modsatte flodbred.

En undersøgelse af færgeulykken er blevet iværksat, oplyser landets søfartsminister.

Der foregår massevis af færgetransporter i det flod- og kanalrige Bangladesh, men sikkerheden er dårlig, og der sker mange ulykker. I landområderne er bådtransporter det mest almindelige, men meget af den foregår på overfyldte og synkefærdige fartøjer. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Anne-Cathrine Jensen

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.