Mindst 40 døde efter bus knuses af lastbil
Fyldt bus var på vej fra byen Mbeya til Dar-es-Salaam, da den kolliderede med containerlastbil.
Arkivfoto. En lastbil kørte ind i en bus, der blev knust og dræbte mindst 40 mennesker.
Arkivfoto. En lastbil kørte ind i en bus, der blev knust og dræbte mindst 40 mennesker. Foto: René Schütze/FOTOGRAF RENé SCHüTZE


Mindst 40 mennesker mistede onsdag livet, da en bus og en lastbil kolliderede i det centrale Tanzania.

Det oplyser præsidenten for det østafrikanske land.

I en erklæring hedder det, at bussen var tæt pakket med passagerer og på vej fra Mbeya i det vestlige Tanzania til hovedstaden Dar-es-Salaam ved østkysten.

Den blev knust af en containerlastbil, der kørte i den modsatte retning.

Det ses hyppigt i Tanzania, at busser og lastbiler skærer hjørner ved at køre i den modsatte kørebane. Det er ekstremt farligt i kurver, hvor man ikke har udsyn til den modkørende trafik.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.