Mindst 16 døde i fransk uvejr
Oversvømmelser langs en del af den franske riviera forårsaget af voldsomme regnskyl har kostet mindst 16 personer livet. Flere andre er savnet, sagde embedsmænd søndag.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Det startede som dråber, men på få minutter var store dele af den postkort-perfekte franske riviera oversvømmet - eller godt på vej til at blive det. De voldsomme regnskyl har kostet mindst 16 mennesker livet, mens flere andre er savnet. Regnen ramte regionen Alpes-Maritimes lørdag aften, hvor Cannes, der er kendt for sin filmfestival, fik tæt på 180 millimeter regn i løbet af tre timer. Blandt de indtil videre 16 ofre var tre personer, der druknede på et plejehjem, da floden Bragues gik over sine bredder i nærheden af byen Antibes.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.