Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Mindekoncert er i gang i Oslo

Stoltenberg beder de fremmødte ved mindekoncert i Oslo huske at vise kærlighed og nyde livet og musikken.

22. juli 2012 kl. 20:45
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Mindekoncerten for de 77 mennesker, der blev dræbt under terrorangrebet i Norge for præcis et år siden, gik søndag klokken 20 i gang på Rådhuspladsen i Oslo.

Koncerten blev åbnet med trompettoner fra Tine Thing Helseth, som fra taget af rådhuset spillede "Mit lille land", der efter angrebet er blevet beskrevet som "den nye nationalsang", fordi der blevet spillet meget ved efterfølgende ceremonier.

Kort efter trådte statsminister Jens Stoltenberg op på scenen og talte.

- Det gælder om at vise kærlighed og omsorg, mens vi har livet, sagde den norske regeringschef og bad de omkring 50.000 fremmødte nyde musikken ved mindekoncerten.

- Lad os ære de døde ved at glæde os over livet, sluttede statsministeren sin tale.

Også det norske kronprinspar, Haakon og Mette-Marit, er på plads på Rådhuspladsen i Oslo for at overvære koncerten.

I tiden op til mindekoncerten har der været vedvarende rygter om, at den amerikanske superstjerne Bruce Springsteen dukker op i Oslo og spiller i forbindelse med årsdagen.

Det er imidlertid ikke bekræftet fra arrangørernes side, og ifølge netavisen vg.no herskede der søndag aften stadig usikkerhed om, hvorvidt "The Boss" skulle spille.

Norsk TV2 rapporterer imidlertid, at Springsteens guitartekniker er blevet set på scenen i Oslo, noget som tyder på, at stjernen optræder i Oslo.

Bruce Springsteen er i Norge, fordi han spillede koncert i Oslo lørdag.

/ritzau/NTB

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites