Millionregning: Hjemmehjælpere smadrer kommunens biler
Nu skal sosu'erne sendes på kørekursus for at lære at køre uden at få buler i bilen.
Hov, der balrede hjemmehjælperen lige ind i postkassen. I Assens skal sosu'er på kursus for at lære at køre bedre. Personen og bilen på billedet har ikke med sagen at gøre.
Hov, der balrede hjemmehjælperen lige ind i postkassen. I Assens skal sosu'er på kursus for at lære at køre bedre. Personen og bilen på billedet har ikke med sagen at gøre. Scanpix / modelfoto


Hov, chef, der kom lige en bule mere.

Sosu'er i Assens Kommune skal fremover på kørekursus for at lære at køre uden at smaske ind i noget med kommunens biler. Det skriver fagforbundet FOA.

Sidste år var der nemlig skader på kommunens biler for 1,2 millioner kroner, hvoraf de 800.000 kroner skyldtes uheld begået af hjemmeplejens ansatte. Det er først og fremmest en masse små skader og buler, som løber op.

Grunden er dog ikke, at hjemmehjælpere er særligt klodsede. Sosu'erne peger selv på nattevagter og travlhed på grund af pressede kørelister som årsager, mens borgmester Søren Steen Andersen (V) mener, at det blot er fordi kommunens biler bliver brugt meget.

På kørekurset skal de ansatte blandt andet lære at køre ind og ud af smalle indkørsler og indstille spejlene rigtigt.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.