Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Millioner til efteruddannelse bliver overset

Kommunalt ansatte med en fyreseddel i hånden har ret til efteruddannelse. Få kender dog til tilbuddet.

12. aug. 2012 kl. 13:56 (opdateret kl. 14:21)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Dårlige erfaringer fra folkeskolen skræmmer fyrede offentligt ansatte.
Dårlige erfaringer fra folkeskolen skræmmer fyrede offentligt ansatte. Foto: Colourbox.dk
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Over 70 millioner kroner, som ellers er øremærket til efteruddannelse af fyrede, kommunalt ansatte, ligger og samler støv, selvom flere tusinde har fået fyresedlen. Det skriver Ugebrevet A4 mandag.

Kommunalt ansatte, der er så uheldige at blive fyret, har mulighed for at få 10.000 kroner til efteruddannelse fra den såkaldte tryghedsfond, men få har valgt at tage imod tilbuddet.

Efter de første 14 måneder er kun godt syv procent af de øremærkede 80 millioner blevet brugt på efteruddannelse - og det til trods for at aftalen udløber 1. april 2013.

Ifølge Kaj Andersen, der er teamleder i 3F's afdeling for arbejdsmarked, skyldes de få ansøgninger et manglende kendskab til puljen. Hverken ledere, tillidsrepræsentanter eller medarbejdere kender til puljen, påpeger han.

- Der har været tale om en svær begyndelse. Man skal også huske på, at det handler om mennesker, der lige er fyret, og som måske tænker, at nu kan det hele også være lige meget, siger Kaj Andersen til Ugebrevet A4.

Derfor handler det ifølge teamlederen om igen og igen at få informeret medlemmerne om, at de har denne mulighed, og det skal ske, før de står med fyresedlen i hånden.

Adjunkt Mads Peter Klindt Fra Aalborg Universitet, der forsker i ufaglærte og kortuddannedes brug af efteruddannelse, mener, at der er dybereliggende årsager.

- Manglende kendskab er et generelt problem. Folk ved, hvad de skal have i dagpenge, men ikke hvor meget uddannelse de har ret til. Og så er der altså stadig mange, som ikke vil tilbage på skolebænken, siger han og fortsætter:

De kan have dårlige erfaringer fra folkeskolen, eller de ønsker måske ikke at udstille, at de er ordblinde. Den barriere er slet ikke overvundet.

Læs også: Byggede hus for sorte penge: Mister nu jobbet

Læs også: AMU-rigmand: Købte penthouse i Thailand

Læs også: Lærerne byder KL-forslag velkommen

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites