Del på Facebook
Den stenrige georgiske politiker Bidzina Ivanishvili vandt komfortabelt valget i Georgien den 1. oktober. Nu skal han også se, om det er muligt at få fat i magten.
Tæt på verden
Journalist, Dan Larsen, verdensnyt.dk, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.
Den sikre vinder af valget til parlamentet har dog ikke skubbet den stærke præsident Mikheil Saakashvili fra sin post. Georgisk Drøm (det hedder vinderkoalitionen) må vente lidt med den virkelighed.
Magten i parlamentet overgives ved udgangen af oktober, men Saakashvili bliver til en gang næste år. I hvertfald har han trods opfordringer ikke vist interesse for at træde tilbage. Så når regeringen træder tilbage ved udgangen af oktober går landet ind i en uvis periode.
Parlamentet vælger premierministeren (formentlig Ivanishvili), men præsident Saakashvili styrer fortsat ministerlisten. Efter Saakashvili er gået i 2013 aktiveres systemændringer i en ny grundlov. Herefter flyttes fra magt præsidentposten til premierministeren, der vælges af parlamentet.
Saakashvili kom til magten og gjorde Georgien ganske kendt efter Rose Revolutionen i 2003. Han var mindre heldig i 2008, hvor han udfordrede Rusland militært og led nederlag. Saakashvilis gamle styre ville meget gerne EU og NATO, men milliardæren Bidzina Ivanishvili er mere Rusland-orienteret.
Det var i Rusland han tjente sine formuer. I øvrigt var Ivanishvili aldeles ukendt for et år siden, indtil han besluttede at drømme om at vinde valget og blive premierminister (indtil videre).
Kosteskaftsrevolutionen
Alt er så langt fra godt i Georgien, blandt andet med menneskerettighederne. Op til valget var der demonstrationer i gaderne, da video’er og informationer om vold og misbrug af indsatte i fængslerne slap ud til TV-stationer og siden internet.
De gyselige forhold er dokumenteret på Globalvoicesonline.org … Ifølge presserapporter har Georgien det sjette højeste fængselsindbyggertal per person i verden med en høj dødelighedsprocent. demonstrationerne har kaldt sig “Kosteskaftsrevoltuionen” på grund af en episode, hvor en indsats skulle voldtages med et kosteskaft.
Presset fra demonstranterne fik indenrigsministeren, den ansvarlige for fængselsvæsnet, til at træde tilbage.
Læs også: Kampen om kontrol med Centralasien igang
Læs også: I 2012 vil en milliard krydse grænser
Læs også: Små dræbere ligger og venter efter konflikter
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.