Miljømilliard imponerer ikke organisationer
Organisationer falder ikke i svime over miljømilliard, men roser, at der kommer et konkret udspil.
Regeringen vil gøre Danmark til verdens bedste cykelland, arbejde for mere urørt skov og veksle udpint landbrugsjord til natur ved at udtage flere lavbundsjorde fra landbrugsdriften.
Regeringen vil gøre Danmark til verdens bedste cykelland, arbejde for mere urørt skov og veksle udpint landbrugsjord til natur ved at udtage flere lavbundsjorde fra landbrugsdriften. Foto: PHILIP DAVALI/POLFOTO


Regeringen vil gøre Danmark til verdens bedste cykelland, arbejde for mere urørt skov og veksle udpint landbrugsjord til natur ved at udtage flere lavbundsjorde fra landbrugsdriften.

Det er tiltag i et nyt udspil, der får positive tilkendegivelser fra miljøorganisationerne, selvom de understreger, at pengene ikke er voldsomme.

Ifølge Det Økologiske Råd er det små beløb, der skal suppleres med midler på fremtidige finanslove, ligesom regeringen skal turde tage mere dristige skridt fremover, hvis man for alvor ønsker et grønnere Danmark.

- Hvis vi for alvor skal have flere op på cyklerne, skal det gøres mindre økonomisk attraktivt at tage bilen de steder, hvor bilen kan undværes, det vil sige især i byerne og mellem de større byer.

- Det kan ske ved at arbejde for en indførelse af roadpricing, skriver sekretariatsleder hos Det Økologiske Råd, Christian Ege, i en pressemeddelelse.

For at kunne give en fair vurdering af forslaget, mener Det Økologiske Råd dog, at de endnu mangler at se en grøn plan fra den blå side af Folketinget.

Kun på spørgsmålet om mere skov har den blå blok tidligere i år givet en melding, som er nogenlunde enslydende med den, man i dag kan læse i regeringens udspil.

Men eksempelvis i spørgsmålet om landbruget og naturen har der før været store forskelle på de to blokke, og her håber Det Økologiske Råd at få konkrete planer fra de blå.

I regeringens udspil vil omlægningen af relevante arealer som for eksempel lavbundsjorde til natur, netop påvirke landbruget, og det får stor ros fra Danmarks Naturfredningsforening:

- Reelt er det sådan, at disse jorder ikke giver landmanden noget særligt overskud, men han dyrker dem fordi, han får hektarstøtte.

- Det er meningsløst, når netop disse jorder er gode løftestænger for natur, miljø og klima, hvis de netop ikke pløjes og sprøjtes, skriver Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.