Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Mikkel Hansen gemte sig efter OL-nedtur

Mikkel Hansen havde brug for at få OL-skuffelsen lidt på afstand, og nu ser han frem til fire år i Paris.

2. sep. 2012 kl. 11:51
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Det gjorde ondt på Mikkel Hansen, da Danmark røg ud af den olympiske håndboldturnering med et nederlag i kvartfinalen.

Den danske superstjerne havde mindst forventet at skulle spille semifinale i London, og derfor tog det nogen tid at få bearbejdet OL-skuffelsen.

Af samme grund valgte han at trække stikket og ikke svare på henvendelser fra journalister i ugerne efter hjemkomsten.

- Sæsonen var meget lang og sluttede dumt, så jeg havde brug for at trække vejret og tænke mig grundigt om. Og være lidt i fred. Jeg havde det skidt med det hele, siger Hansen i et længere interview i Politiken.

Han havde specielt svært ved at acceptere, at Danmark i kvartfinalen tabte til et svensk hold, der ikke spillede specielt godt.

- Jeg tror - når det hele var kommet lidt på afstand - at jeg havde accepteret nederlaget i kvartfinalen, hvis vi havde spillet til et hold, der havde spillet et brag af en kamp og sat os helt til vægs.

- Men det er der jo ikke tale om, Sverige var på ingen måde imponerende i sit spil. Det var vores indsats, der var dårlig. Og det gør skuffelsen stor, siger Mikkel Hansen.

Han er nu klar til at tage hul på de fire næste år i karrieren, der efter planen skal tilbringes hos Paris Handball, hvor et nyt storhold er under opbygning.

Og som helt sikkert kommer til at byde på flere oplevelser med landsholdet, som han trods OL-skuffelsen stadig har lyst til at spille for.

- Jeg spiller videre, intet er forandret. Vi har et godt hold, og nu skal vi bare se at få lagt OL bag os, siger han til avisen.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites