Mikkel Beha: Emil og Theis har det svært
Beha-brødrene Theis og Emil drømmer om at stikke til søs igen. De har det svært på landjorden, siger deres far Mikkel Beha Erichsen.
Emil og Theis Beha Erichsen har haft den danske landjord under fødderne siden de midt i juli vendte hjem efter tre år på verdenshavene.
Emil og Theis Beha Erichsen har haft den danske landjord under fødderne siden de midt i juli vendte hjem efter tre år på verdenshavene. Foto: Nils Meilvang/Scanpix


Emil og Theis Beha Erichsen var 20 og 23 år, da de satte sejl og tog på et eventyr på tre år mod fjerne kyster på verdenshavene.

Midt i juli lagde det gode skib Havana og Beha-brødrene til i Københavns havn og en genstart af livet på den danske muld skulle begynde.

Men det er ikke nemt, fortæller deres far, tv-værten Mikkel Beha Erichsen, i et foredrag, skriver Se og Hør.

- At komme hjem efter at have levet hver eneste dag i tre år i den boble. Det tager tid at lande, sagde Mikkel Beha Erichsen ifølge ugebladet i et foredrag på Comwell Conference Center.

Det er især Theis, som har sværest ved at slippe livet til søs, fortæller Mikkel Beha Erichsen. Theis bor stadig på Havana og bevæger sig helst ikke mere end 100 meter væk.

Klar til at stikke af

Beha-brødrene er da også klar til at stikke til søs igen. Således foreslog Theis Emil for nylig, at de skulle lade Havana glide ud på verdenshavene igen.

- Det sagde han, fordi han synes, det er svært at komme hjem på nogle måder, og skulle finde ud af at finde sig en uddannelse og et job. Og gøre sig god til det, det kræver at kunne klare sig herhjemme, for det skal de jo, siger Mikkel Beha Erichsen til Se og Hør.

Mikkel Beha og hustruen Marian Midé Andersen og deres yngste søn, Alfred, bor i deres husbåd ved siden af Havana.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.