Mie Ø. Nielsen sætter kurs mod EM-guld
Mie Ø. Nielsen var aldeles suveræn på 100 meter ryg, hvor hun onsdag slettede stævnerekorden to gange.
Mie Ø. Nielsen var hurtigst af alle på 100 meter ryg i både indledende og i semifinalen onsdag. Torsdag svømmer hun finale.
Mie Ø. Nielsen var hurtigst af alle på 100 meter ryg i både indledende og i semifinalen onsdag. Torsdag svømmer hun finale. Foto: Matt Dunham/AP


Svømmeren Mie Ø. Nielsen har sat kurs mod EM-guld i 100 meter ryg ved EM i London.

Den danske profil slog stævnerekorden to gange onsdag. Først i indledende heat og siden i semifinalen, hvor hun tilbagelagde de 100 meter på 59,16 sekunder, hvilket var mere end et halvt sekund hurtigere end britiske Kathleen Dawson.

Dog skal man ikke tillægge tiderne i semifinalen alt for stor værdi.

Den anden semifinale blev vundet af den ungarske stjerne Katinka Hosszu, og mon ikke hun har mere i posen i finalen end i sin semifinale, som hun vandt trods en tid på lige godt et minut.

Viktor Bromer leverede også varen onsdag i semifinalen i 200 meter butterfly.

Danskeren svømmede næsthurtigst af alle i tiden 1.55,28 minutter - et sekund efter superstjernen Laszlo Cseh fra Ungarn.

Både Bromer og Nielsen svømmer finaler torsdag.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.