DEBAT
Middelklassen aner ikke, hvor hårdt det er at være ledig
Mange almindelige danskere aner ikke, hvor hårdt det er at være syg eller arbejdsløs i Danmark - før det sker for dem selv. Sådan lyder et debatindlæg fra Enhedslistens Pelle Dragsted.
Middelklassen aner ikke, hvordan det er at være syg eller arbejdsløs - indtil det pludselig sker for dem selv. Det mener Pelle Dragsted, der er folketingskandidat for Enhedslisten.
Middelklassen aner ikke, hvordan det er at være syg eller arbejdsløs - indtil det pludselig sker for dem selv. Det mener Pelle Dragsted, der er folketingskandidat for Enhedslisten. Erik Refner / Scanpix arkiv


Hvorfor accepterer danskerne endnu en kampagne, hvor de syge og arbejdsløse er jaget vildt? Sådan spørger folketingskandidat og politisk rådgiver for Enhedslisten, Pelle Dragsted, i et debatindlæg på Politiken.dk i kølvandet på Dansk Arbejdsgiverforenings forslag om at sænke alle offentlige ydelser.

Læs også: DA: Værsgo', Løkke - sådan skærer du i sociale ydelser

Pelle Dragsted tror ikke, der handler om manglende empati eller grådighed, men at almindelige middelklassedanskere ikke aner, hvordan det er at være arbejdsløs og syg i dagens Danmark.

Han har selv fået mange breve fra danskere i klemme i systemet, og nævner som eksempel Susanne, der var højtuddannet med en mellemlederstilling, indtil hun kom ud for en faldulykke, der gav kroniske smerter og en mindre hjerneskade.

Efter sygedagpengene udløb, endte Susanne på kontanthjælp, selvom læger anbefalede en førtidspension, fordi de vurderede, at hun aldrig ville kunne arbejde igen. Men det gik kommunen ikke med til.

Susanne måtte sælge sit hus og flytte i socialt boligbyggeri med sine børn, og har så få penge, at hun ofte må fravælge medicin for at få råd til mad, fortæller Pelle Dragsted i debatindlægget.

Læs også: Syge ledige dropper medicin: Har ikke råd

Man kan sagtens lukke øjnene for forholdene, men man risikerer en dag selv at stå i situationen, hvor man kommer i klemme i systemet, selvom man hele sit liv har betalt skat og bidraget til samfundet, understreger han.

Læs hele debatindlægget på Politiken.dk.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.