Michael Laudrup sikrer sig titlen i Qatar
Den danske fodboldlegende Michael Laudrups hold fra Lekhwiya hjemtog søndag titlen i den lille ørkenstat.


Michael Laudrup sikrede sig søndag mesterskabet i Qatar.

Den danske træner kunne søndag se sit hold Lekhwiya vinde med 3-1 over Al Ahli, hvilket betyder, at det ikke længere er muligt for de nærmeste forfølgere fra Al-Sadd at indhente Laudrup og co.

Lekhwiya topper ligaen med 59 point på et tidspunkt, hvor der resterer en enkelt spillerunde i Qatar.

Al-Sadd har 54 point på andenpladsen efter en 5-2-sejr på udebane over Al Jaish.

Laudrups et-årige kontrakt med Lekhwiya løber sæsonen ud. Danskeren har annonceret, at han til maj vil træffe en beslutning omkring sin fremtid.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.