
Del på Facebook
Indsatte fra Vridsløselille Statsfængsel skal sammen med stjernekokken Claus Meyer lave mad.
Det er konceptet i et nyt madprogram, der i aften klokken 20.30 toner frem på skærmen på DR.
"Restaurant bag tremmer" hedder programmet, hvor Claus Meyer laver madskole for de kriminelle.
Det nye tv-program kommer på skærmen kort efter den kontroversielle sag om den invaliderede Marlene Duus, der var tæt på at blive dræbt af sin ekskæreste.
Ekskæresten blev efterfølgende ansat i køkkenet i en af Claus Meyers virksomheder, og det skabte fortørnelse og debat.
Men DR mener ikke, at Marlene Duus-sagen, hvor mange mente, at gerningsmanden blev belønnet fremfor straffet, berettiger at droppe programmet.
"Det er DRs opgave at skildre vigtige samfundsanliggender og skabe nye vinkler i en debat inden for emner som for eksempel resocialisering af indsatte i de danske fængsler. DR har valgt at dokumentere forløbet, fordi projektet er et nyt bud på, hvordan man kan bekæmpe et stort samfundsproblem; nemlig hvordan undgår vi, at dømte kriminelle begår ny kriminalitet, så snart de sættes fri - hvordan bryder vi den onde cirkel," siger Lotte Lindegaard, kanalchef på DR1.
Claus Meyer mener, at det er vigtigt at kriminelle får en chance for at vende forbrydelserne ryggen.
"Vores fængsler har desværre udviklet sig til at være forbryderskoler, der på en dyr måde gør dårlige mennesker værre. Med madskolen har jeg forsøgt at give mit beskedne bidrag til at forebygge kriminalitet fremadrettet. Og dermed forhåbentligt reducere antallet af nye ofre," siger Claus Meyer.
I Marlene Duus' sag forsøgte hendes ekskæreste at slå hende ihjel ved først at overfalde hende med et jernrør og efterfølgende smide hende ud fra 3. sal.
Læs også: Tv-vært skrider fra konen
Læs også: Helt blæst: Tv-vært skifter job - igen
Foto: Kendte i krise - Se årets skilsmisser
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.