Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Mettes redning: Flere fleksjob forude

To ud af tre kommuner forventer at skabe flere fleksjob, viser ny undersøgelse. Det er godt nyt forud for forhandlingerne om regeringens udskældte fleksjobreform. Men kritikere tvivler på kommunernes vilje.

20. april 2012 kl. 06:00
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Hvordan skal 5.000 flere danskere med nedsat arbejdsevne komme i fleksjob inden 2020, når der i dag er 17.000 arbejdsløse fleksjobbere?

Fleksjob i kommunerne

Avisen.dk har gennemført en netbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt kommunernes personalechefer. 60 ud af de 98 har svaret - heriblandt landets fem største kommuner.

"Vurderer du, at det er sandsynligt, at jeres kommune vil oprette flere fleksjob i løbet af de næste par år?"

 

JA - helt sikkert 17 pct.
JA - muligvis 48 pct.
NEJ 18 pct.
VED IKKE 17 pct.

 

Undersøgelsen er foretaget i marts og april 2012.

Det spørgsmål udgør en central knast i regeringens udspil til en fleksjobreform.

Læs artikel: Efterlysning: Mette mangler 22.000 fleksjob

Men kort før forhandlingernes afgørende fase kaster kommunerne en livline til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

Omtrent to ud af tre kommuner forventer at oprette flere fleksjob i løbet af de næste par år. Det viser en omfattende spørgeskemaundersøgelse foretaget af Avisen.dk blandt kommunernes personalechefer.

60 ud af de 98 kommuner har svaret - heriblandt landets fem største.

Positive signaler

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). På trods af det positive budskab er socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen også meget forbeholden med at kommentere på undersøgelsen.

Han medgiver dog, at det er et "positivt signal".

"Jeg kan sige så meget, at muligheden for at skabe flere fleksjob fylder meget i forhandlingerne," siger han.

Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted er mere snakkesagelig. Men selv om kommunerne råder over en tredjedel af de danske arbejdspladser, mener han ikke, at udmeldingen er en redningsplanke for reformen.

"De bærer allerede en stor del af læsset. Nogle kommunale institutioner er allerede halvt fyldt med fleksjobbere. Det er det private arbejdsmarked, der er nøglen til succes," siger han.

Ønsketænkning

Bent Bøgsted mistænker desuden, at personalechefernes svar i undersøgelsen er udtryk for ønsketænkning snarere end realitetssans.

"Hvis kommunerne så gerne vil, må man undre sig over, at der er 17.000 ledige fleksjobbere i dag," siger han.

Høje-Taastrup er en af de kommuner, som ikke forventer, at der bliver skabt flere fleksjob.

HR- og Personalechef Hanne Borchersen begrunder den vurdering med, at kommunen allerede har gennemført hårde besparelser.

"Det politiske indhold vil jeg ikke blande mig i, men som administrator må jeg sige, at vi allerede har fyret rigtig mange almindelige medarbejdere, så jeg har svært ved at se, at vi skulle ansætte flere, hvad end der er tale om fleksjobbere eller andre," siger hun.

Fleksjob bliver dyrere

Helle Kold Nielsen er medstifter af Facebook-gruppen 'Stop Fleksjobreformen', der har rejst en massiv kritik af regeringens reformplaner.

Hun anerkender kommunernes positive signaler, men påpeger, at det primært er det private erhvervsliv, der mangler motivation over for fleksjobbere.

"Den store udfordring for regeringen er at få det private med, og der er intet i udspillet, der tyder på, at det lykkes, tværtimod," siger hun.

Ifølge beregninger foretaget af protestgruppen bliver det dyrere for arbejdsgivere at ansætte fleksjobbere på over 12 timer som følge af reformen.

"Så spørgsmålet er, hvordan personalecheferne ville svare, hvis de fik at vide, at det blev dyrere at oprette fleksjob," siger Helle Kold Nielsen.

Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti deler bekymringen for en fordyrelse for arbejdsgiverne. I dag får arbejdsgiverne nemlig tilskud til de timer, som fleksjobbere arbejder, mens reformudspillet lægger op til, at de fremover skal betale fuld løn for det antal timer, som fleksjobbere arbejder.

"Såfremt det bliver tilfældet, vil det næppe virke motiverende for hverken offentlige eller private arbejdsgivere," siger han.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
20.04-2012 | 09:08 af Kurt A. Nissen
Det ligner bestilt arbejde, men det er jo ingen garanti - disse nye fleksjob, bliver det i stedet for faste fuldtidsstillinger - for så hjælper det jo ikke på beskæftigelsen.
 
 
20.04-2012 | 09:11 af ib jacobsen
Kommentar er blevet slettet.
 
20.04-2012 | 09:15 af ib jacobsen
Den overskrift er ikke ret rammende - ser ikke noget indhold i artiklen der bakker overskriften op , desuden er ledighedsprocenten for flexjobberer i danmark 25% - mere end den er for alm arbejderer i grækenland og spanien - med Mette F's forslag til den nye reform hvor tilkendelsen af flexjobbevillinger skal gives til folk med en arbejdsevne helt ned til et par få timer om ugen - vil antallet af flexjobbevillinger jo stige voldsomt - og dermed arbejdsløshedsprocenten mere end de 5000 arbejdspladser i nævner der kommer i artiklen - som i øvrigt er ønsketænkning og urealistisk ubegrundet af nogen som helst. Vi mangler lidt dybegående journalistik om denne reform - der er for mange ubegrundede usandheder i omløb - og der burde bores noget dyberer i det som der feks bliver på DR2
 
20.04-2012 | 09:27 af Jesper van der Schaft
Artiklen fortæller ikke om, om kommunerne er villige til at tage fleksjobbere ned til 2-5 timer ugentligt, som regerrngen har forslået i deres fleksjobjsreform. Eller om det er nuværende regler, hvor minimumstimerne er 12 timer ugentligt.
Jeg fik et læserbrev i Information, hvor jeg påpegede, at minifleksjobs skal tages af bordet og hvorfor det skal det. Her er det i den fulde længde:
Fra Information 6/3
Som tidligere fleksjobber er der to ting, som taler for at minifleksjobs skal tages af bordet: For det første er der over 17.000 mennesker med psykiske og/eller fysiske skavanker, som er visiteret til fleksjob, men endnu ikke har fået det.

For det andet vil det medføre større risiko for mobning fra kollegaerne til fleksjobberne, hvis beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil lave minifleksjobs med ned til fem timer ugentlig, og dermed sende flere ud i fleksjobs.

Landsforeningen for Fleks- og Skånejobbere lavede i år 2009 en undersøgelse om mobning og fordomme af fleksjobbernes kollegaer. 42 procent af de 550 adspurgte fleksjobbere havde mødt mobning og fordomme af deres kollegaer.

Hvis der kommer flere fleksjobbere til, som ’kun’ skal arbejde fem timer ugentligt, så vil mobningen forøges. Dermed kan det gøre mere skade end gavn for fleksjobberne.

Det er ikke det, Mette Frederiksen regner med, men jeg ser desværre en stor risiko. Jeg er selv tidligere fleksjobber og har også oplevet mobningen på min egen krop, med bemærkninger som: »Nå, du går/kommer nok til direktørtid«.

Først tog jeg det i stiv arm, men efterhånden blev jeg da ked af det. Så med de ovennævnte problemer for fleksjobberne anbefaler jeg, at minifleksjobs ned til fem timer ugentligt tages af bordet. Regeringen skal beholde grænsen på minimum 12 timer ugentligt.
 
 
21.04-2012 | 11:12 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.04-2012 | 13:17 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.04-2012 | 13:20 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.04-2012 | 14:18 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.04-2012 | 19:28 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.04-2012 | 19:32 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.04-2012 | 19:44 af Kristian Mortensen
Flexjob ordningen har jo været en redningsplanke for mange med uforskyldt nedsat arbejdsevne, så ordningen har været ritig god
Hvis der skal spares på en retfærdig måde uden at tage brødet ud af munden på flexjobbere så kunne man jo forestille sig at man får ordinær løn for de timer man er i arbejde og resten suppleres med fmax dagpenge minus de timer man er i arbejde
Men det er oprørende at arbejdsløse flexjobbere efter to år skal sættes ned til en ydelse under EUs fattigdomsgrænse, beløbbet burde ikke sættes ned og slet ikke i lyset af at regeringens forslag jo sandsynligvis betyder at færre private arbejdsgivere overhovedet vil ansætte dem
Hvad kommunerne siger nu er rent bestilt arbejde, om to år siger de noget andet oig fyrer flexjobberee i stedet - eller ansætter dem til den lavere ydelse som flexjobbere er tvunget til at affinde sig med efter to år
Husk nu på det er syge mennesker med nedsat arbejdsevne og derfior kan de ikke sammenlignes med kontanthjælpsmodtagere, fexjobbere har ikke de samme gode forudsætninger helbredsmæssigt som kontanthjælpsmodtagerne når de søger arbejde
 
 
21.04-2012 | 19:57 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.04-2012 | 21:09 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.04-2012 | 21:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.04-2012 | 21:55 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.04-2012 | 22:25 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.04-2012 | 22:45 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.04-2012 | 21:41 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.04-2012 | 22:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
22.04-2012 | 13:35 af ib jacobsen
Jenni - jeg vil med glæde bytte plads med dig - felxjob er en lukrativ ordning for 3% - og vi er enige det er for mange, for de resterende 97% er det et alternativ til en førtidspension - det vil sige en chance for at gøre lidt kontra ingenting - og ordningen giver overskud som den er nu, du kommer med en standart kommentar uden at ha sat dig ind i sagerne - dvs kommenterer på overskrifterne alene - ikke noget der giver anseelse i nogen hengivender. me tak for dine ord - og husk vi er 97% der gerne bytter med dig - du skal bare tage vores funktionsnedsættelser med i byttet.
 
22.04-2012 | 13:45 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
22.04-2012 | 18:48 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
22.04-2012 | 18:57 af ib jacobsen
manipulation ???? - hvilke briller bruger du ??? - og ligebehandling - flexjobordningen er netop lavet for at imødekomme FN's ligestillingskonvetion - og det gør den i sin nuværende form - syntes stadig din kommentar bærer præg af dyb manglende indsigt i lovgivningen... der er ingen der får højrerer løn for lige arbejde - og jeg gentager ingen - og det ved man når man kender lovgivningen. - det er slet ikke muligt, skulle der være en enkelt klemt ind et sted , er det arbejdsgiverandelen der er højerer - ikke tilskuddet fra det offentlige - jeg ved ikke hvor du har info fra - men den passer ikke.
 
23.04-2012 | 06:32 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
23.04-2012 | 06:39 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites