Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Mette kritiserer arbejdssky Robert

Diskussionen om dovne arbejdsløse er gået over gevind, mener beskæftigelsesministeren.

12. sep. 2012 kl. 06:36
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Jeg synes, han repræsenterer nogle værdier, som jeg har svært ved at genkende, og som jeg ikke synes, man skal sætte pris på, sagde Mette Frederiksen.
Jeg synes, han repræsenterer nogle værdier, som jeg har svært ved at genkende, og som jeg ikke synes, man skal sætte pris på, sagde Mette Frederiksen. Foto: Jens Dresling / POLFOTO

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) langer nu ud efter arbejdsløse Robert Nielsen, som i disse dage præger avisoverskrifterne, fordi han trods 10 år på kontanthjælp ikke gider at arbejde.

- Nu har vi i de her dage diskussionen om Robert. Jeg synes, han repræsenterer nogle værdier, som jeg har svært ved at genkende, og som jeg ikke synes, man skal sætte pris på, sagde Mette Frederiksen i programmet "Hos Clement" på DR 1 tirsdag aften.

Robert Nielsen har siden 2001 fået kontanthjælp og aktivt søgt at slippe for arbejde, aktivering samt jobkurser. Han har desuden begyndt tre universitetsstudier, som ikke er gennemført. Det har fået debatten om "krævementalitet" til at blusse op herhjemme.

Beskæftigelsesministeren mener dog, at den seneste uges diskussion om dovne arbejdsløse er gået over stregen.

- Jeg synes, vi oplever, at der generaliseres, at der tales ned og tales grimt. Og især når der opstår enkeltsager i pressen, hvad der ofte gør.

- Så tegnes der et billede af, at alle kontanthjælpsmodtagere er på en bestemt måde. Det er at dæmonisere, og det er farligt, sagde Mette Frederiksen.

Hun afviste i interviewet, at regeringen med sit eget varslede opgør mod krævementaliteten har lagt grundlaget for tonen i debatten om de arbejdsløse.

Mette Frederiksen skulle samtidig forklare, hvorfor regeringens såkaldte "akutpakke" beder jobcentrene gøre simple ting som at sende de arbejdsløse breve og tilbyde dem samtaler. Til det svarede ministeren:

- Jeg er ikke sikker på, at alle jobcentre har gjort alt, hvad de har kunnet for at få vores langtidsledige i arbejde.

- Jeg er heller ikke sikker på, at alle A-kasser har gjort, hvad de kunne. Jeg er heller ikke sikker på, at alle virksomheder har åbnet dørene tilstrækkeligt meget og sagt, at de vil tage et ansvar for vores langtidsledige, sagde hun.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
12.09-2012 | 09:40 af Poul Simonsen
Husker Trilles sang: "ham gud han er eder mage mig svær at få smidt ud". Noget tyder på, at Max Webers "Den protestantiske arbejdsetik" er lige så svær at komme af med. Eller er det kapitalens krav om øget arbejdsudbud - for at minimere løn og arbejdsforhold - der har opnået så bred accept? Synes det er beundringsværdigt, at lønarbejdere siger nej til arbejde, der medføre dårlige varer, krigsproduktion, miljøødelæggelser m.v. Og det er udtryk for objektiv solidaritet, at lønarbejdere ikke vil konkurrere om jobs til elendige lønninger.
 
12.09-2012 | 10:09 af Julean Jens Michlas Nielsen
Så godt skrevet. Og det er nødvendigt for vores land at vi snart for værdigheden tilbage. Rober Nielsen der bliver budt det ene skod job efter det andet og altså ramme bunden måske lige bort set fra asylansøgeres vilkår, skal sige fra når han får det dårligt med det han bliver budt.
For der er ingen der hjælper ham i det.
Myndighederne siger det men deres værdier er lige som ministerens og det dør man af i sidste ende. Denne læge forklarer hvorfor: http://www.youtube.com/watch?v=3-rF0OHY7NI&list=FLiYgvat8nLPK1v_x8OpF8Xw&index=4&feature=plpp_video
 
 
12.09-2012 | 10:54 af Flemming Simonsen
Ja Ja Mette Frederiksen eller skal jeg kalde dig Judas Mette. Robert er i mine øjen betydelig mere ærlig og troværdig en du og langt de fleste på borgen. Han gør jo bare opmærksom på et system og en filiosofi, der for mange år siden har spillet fallit, ligesom din regering.
Fakta er der aldrig har været mere end ca. 40% af befolkninen i en arbejdsduelige alder der har arbejdet.
Der har altid været syge, ledige, pensionister o.s.v. Det kan du ikke ændre på, men hvis du havde evner, visioner og vilje kunne du forbedre forholdene for disse, til stor gavn for fællesskabet, der så kunne blive fri for at smide gode penge efter dårlige til kontrol, aktivering m.m
 
 
12.09-2012 | 10:57 af Lars Nunnegaard
Så må jeg indrømme at jeg tilhører de 40%, Min kone ligeså.
 
 
12.09-2012 | 10:58 af Lars Nunnegaard
Vi er åbenbart et mindretal.
 
 
12.09-2012 | 12:01 af Flemming Simonsen
velkommen i klubben, jeg kom selv i lære som kommis i 1968 til 575k. pr md. 50 kr. i skat 5 kr til hk. Jeg har så været på toget lige siden, kun afbrudt af ½ års ledighed. Allerede den gang var der ledige, ja daglejere, der måtte til den lokale fagforening en gang om ugen for at stemple, ellers ingen udbetaliing fra A-kassen så problemet eringen ny opfindelse, ligesom ingen har kunnet løse det.
Ps gu ved hvormange der ved hvad en kommis er, der er jo gået inflation i titler?.
 
 
12.09-2012 | 12:04 af Lars Nunnegaard
Jeg er uddannet kommis , hos Knud Fylling i Odense, hvor jeg var fra 1962 til 1969
 
 
12.09-2012 | 12:06 af Lars Nunnegaard
Det var en vin og delikattesforretning og med egen materiaafdeling, hvor vi fremstillede det meste fra bunden. Vi var intet supermarked , men en forretning med personlig betjening.
 
 
12.09-2012 | 11:22 af anne mette jørgensen
Man kunne jo starte med, at folkevalgte kun kan vælges for 8 år ad gangen. En del af borgens medlemmer har aldrig selv haft et ordinært arbejde, og ej heller gennemført en uddannelse. Arbejde adler, sagde adelen i gamle dage, trods de ikke selv arbejdede. Vi har netop haft flagdag for de danske soldater. De gør et stort stykke arbejde for Danmark!!! Jeg er dybt uenig. for min skyld kan de rende rundt i 40 graders varme og slå ihjel og selv risikere livet, men så kan de selv betale deres ophold og materiel. Det koster kassen og er dybt uetisk. Der er åbenbart penge nok i dette land, og masser af idioter, som hovedløst følger en Buskmands, blairstodder og vores allesammens Fjog. Der er en god grund til til at man kan sendes afsted i så ung en alder. Sæt alderen op til 30 og der vil ikke være folk nok til at samle en hær. Overbevisninger er en større trussel mod sandheden end løgnen.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites