Tidligere fødevareminister og nuværende folketingsmedlem for Socialdemokraterne Mette Gjerskov er vred. Årsagen er en tendens i den politiske debat, der ifølge socialdemokraten betyder, at man tager udsatte grupper og spiller dem ud mod hinanden.
Det er både klamt nedværdigende og usselt, skriver den tidligere minister i et debatindlæg i Politiken.
"Lige for tiden fortæller man kontanthjælpsmodtagerne, at de skal være virkelig bange for flygtningene, for flygtningene kommer til at koste så mange penge, at vi uvægerligt kommer til at skære i velfærden," skriver hun og fortsætter:
"Man kunne i stedet vælge det synspunkt, at dem med de dyre huse, dyre biler og trang til skatteyderbetalte renoveringer af deres huse kan glemme de blå løfter om skattelettelser, fordi vi har mere værdigt trængende at tage os af. Men næh nej, det er åbenbart ikke opportunt."
Også de alvorligt syge står ifølge Mette Gjerskov for skud og må føle sig skyldige over at høje medicinpriser udhuler vores sundhedssystem.
Arbejdsløse får på puklen
Under parolen "det skal kunne betale sig at arbejde" giver ikke bare Christiansborg, men også kommunerne arbejdsløse skyldfølelse over at være en trussel for dem, der har brug for hjemmepleje, mener socialdemokraten.
Men man kunne ligeså vel hævde, at det er fastfrysningen af grundskylden eller lettelser i rige familiers arveafgifter, der betyder, at kommunen sparer på hjemmehjælpen, tilbud til handicappede og specialundervisning, pointerer Mette Gjerskov, som anerkender, at økonomien er presset rundt om i landets kommuner.
I stedet er det de fattigste, der må holde for, skriver Mette Gjerskov og henviser til forringelser i boligydelsen, som et aktuelt eksempel.
"Det er naturligvis vældig belejligt, at man kan spille sårbare grupper ud mod hinanden. Kontanthjælpsmodtagere ser skævt til flygtninge, syge frygter pensionisterne, handikappede skuler til de hjemløse – listen er uendelig," skriver hun.
Uligheden stiger
Mette Gjerskov slutter af med at minde om, at Danmark ikke længere står i en økonomisk krise, og at det ikke er nødvendigt, at spille fattige grupper ud mod hinanden.
Nu stiger i stedet uligheden blandt de rigeste og de fattigste i samfundet, skriver hun.