Mette F: Thorning er den helt rigtige kandidat
Mette Frederiksen glæder sig over, at Helle Thorning-Schmidt muligvis bliver FN's flygtningehøjkommissær
Mette Frederiksen glæder sig over, at Helle Thorning-Schmidt indstilles som kanditat til posten som FN's flygtningehøjkommissøær.
Mette Frederiksen glæder sig over, at Helle Thorning-Schmidt indstilles som kanditat til posten som FN's flygtningehøjkommissøær. Foto: CASPER DALHOFF/POLFOTO


Helle Thorning-Schmidt (S) er den helt rigtige kandidat til jobbet som FN's flygtningehøjkommissær.

Det mener Mette Frederiksen, Socialdemokraternes formand.

- Hvis der er ét job i verden, der kræver en dygtig kvinde, så må det være jobbet som FN's flygtningehøjkommissær. Derfor glæder det mig utroligt meget, at regeringen har indstillet Helle som Danmarks kandidat til FN's flygtningehøjkommissær, siger hun.

Dermed kan den tidligere socialdemokratiske statsminister være på vej til at skifte dansk politik ud med en stor international opgave, og Mette Frederiksen mener, at Helle Thorning-Schmidt kan løfte opgaven.

- Vi har mere end nogensinde før brug for en dygtig leder, som kan samle verdens lande om opgaven. Én der kan samle og skabe resultater. Én der har internationalt format, siger Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar.

- Jeg kan ikke forestille mig nogen, der vil være bedre til det arbejde end Helle. Jeg er overbevist om, at det vil betyde en positiv forskel for flygtninge over hele verden, hvis Helle bliver valgt.

Mette Frederiksen tilføjer, at Helle Thorning-Schmidts mulige nye job også er en god nyhed for Danmark set i et internationalt perspektiv.

- Jeg synes også, vi som danskere har grund til at være stolte, hvis det lykkes at besætte en af verdens internationale topposter.

- Og jeg er glad for, at vi også med denne indstilling løfter et internationalt ansvar i en tid, hvor der mere end nogensinde er brug for det, fastslår Mette Frederiksen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.