Mette F. skærper krav til udenlandske ledige
Udenlandske ledige og ledige med dårlige danskkundskaber vil nu blive mødt med skrappere krav, siger beskæftigelsesministeren.
- Den frie bevægelighed i EU skaber en masse muligheder, men den skal ikke bruges til, at man rejser derhen, hvor man kan då de bedste velfærdsydelser, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til Berlingske.
- Den frie bevægelighed i EU skaber en masse muligheder, men den skal ikke bruges til, at man rejser derhen, hvor man kan då de bedste velfærdsydelser, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til Berlingske. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er sammen med resten af regeringen, klar med skærpede krav til udlændinge, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Det skriver Berlingske.

Det betyder, at folk med kort tilknytning til arbejdsmarkedet eller dårlige danskkundskaber blandt andet skal deltage i 'arbejdsmarkedsrettet danskundervisning', ligesom de skal til flere samtaler på jobcentret.

Formålet er, at de udenlandske arbejdstagere, der via EU-reglerne kommer til Danmark, rent faktisk står til rådighed for arbejdsmarkedet og er i stand til hurtigere at få et job her i landet.

- Den frie bevægelighed i EU skaber en masse muligheder, men den skal ikke bruges til, at man rejser derhen, hvor man kan då de bedste velfærdsydelser. Vi skal være sikre på, at regler bliver overholdt, og derfor indfører vi de her nye stramme værnsregler, siger Mette Frederiksen til Berlingske.

De nye krav rammer folk, der inden for de seneste tre år har haft mindre end 12 måneders beskæftigelse i Danmark, eller folk der under en 'dansksproglig visitation' ikke har tilstrækkelige kundskab til dansk.

i 2013 modtog over 7000 EU-borgere dansk kontanthjælp, men 1000 af dem havde ikke engang boet i Danmark i 12 måneder. 5000 udenlandske ledige fik danske dagpenge, og det vides ikke, hvor mange af dem, der vil blive påvirket af de nye krav, skriver Berlingske.

Regeringens nye krav risikerer også at ramme danske ledige, da EU forbyder forskelsbehandling på grund af nationalitet, men det bekymrer ikke Mette Frederiksen.

- Vi har sat det her op på en måde, så det kan bruges præcist til dét, der er hensigten, siger hun.

Hos Venstre falder de nye krav i god jord. Her roser næstformand, Kristian Jensen, initiativet på trods af, at han mener, det kommer for sent.

- Vi har forsøgt at råbe regeringen op i mere end et år, men den har fuldstændig ignoreret problemet, siger han til Berlingske.

Han mener ikke, at tiltagene er nok til at beskytte de danske velfærdsydelser. I stedet er det i EU, reglerne bør ændres, lyder det.

- EU-regler er også politik, som kan laves om. Det er ikke De Ti Bud, der er tale om. Og det burde regeringen arbejde for i stedet for bare at give op på forhånd, siger Kristian Jensen.

De nye krav trådte allerede i kraft 1. oktober. Der er i første omgang tale om en toårig forsøgsordning.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.