Mette F. langer ud efter Østergaard: Ufaglærte skal IKKE betale for flygtningekrise
Mette Frederiksen (S) afviser den Radikale leder Morten Østergaards forslag om at indføre indslusningsløn til flygtninge.
"Konsekvensen vil være, at den ufaglærte og faglærte danske lønmodtager er dem, der kommer til at betale en pris på grund af flygtningekrisen, og det er simpelthen ikke rimeligt. Det er en forkert vej at gå," siger Mette Frederiksen (S).
"Konsekvensen vil være, at den ufaglærte og faglærte danske lønmodtager er dem, der kommer til at betale en pris på grund af flygtningekrisen, og det er simpelthen ikke rimeligt. Det er en forkert vej at gå," siger Mette Frederiksen (S). Foto: Scanpix


Det er ikke vejen frem at indføre indslusningsløn til flygtninge.

Sådan lyder det ifølge tv2.dk i dag fra den socialdemokratiske formand Mette Frederiksen. Hun reagerer på et forslag fra den Radikale leder Morten Østergaard, der i Berlingske argumenterer for at sænke mindstelønnen, så flere flygtninge og indvandrere kan få et arbejde.

- Vi mener, at man med trepartsforhandlingerne bør finde en ordning, hvor det i en afgrænset periode er muligt at træde ind på arbejdsmarkedet til en løn, som er lavere end den nuværende mindsteløn, siger Morten Østergaard til Berlingske.

Men det er Mette Frederiksen langt fra enig i, fortæller hun til det radikale nytårsstævne, hvor hun var inviteret med til debat. Hun mener, at det vil skabe et lønpres på danskere på det nederste lønningstrin.

- Konsekvensen vil være, at den ufaglærte og faglærte danske lønmodtager er dem, der kommer til at betale en pris på grund af flygtningekrisen, og det er simpelthen ikke rimeligt. Det er en forkert vej at gå, siger Mette Frederiksen ifølge tv2.dk.

Morten Østergaard afviser dog, at han vil sætte mindstelønningerne for ufaglærte og faglærte ned og understreger, at det kun drejer sig om de mange flygtninge, der ellers er langt fra arbejdsmarkedet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.