Mette Blomsterberg taler ud om parforholdskrise
Vi kender hende som udadvendt og storsmilende tv-værtinde og dommer, men under den lykkelige overflade har konditor Mette Blomsterberg oplevet modgang på privatfronten.
- Henrik var og er en levemand. Han elsker det gode i livet, siger Mette Blomsterberg om gemalen, som hun her står sammen med.
Henrik var og er en levemand. Han elsker det gode i livet, siger Mette Blomsterberg om gemalen, som hun her står sammen med. Foto: Scanpix


Af redaktionen, SØNDAG, Aller Media

Anderledes. Sådan beskriver Mette selv ægtemanden Henrik i denne uges SØNDAG. Da Mette som 24-årig møder sin mand, ser hun med det samme, at han ikke er som hendes tidligere kæreste.

- Henrik var og er en levemand. Han elsker det gode i livet.  Og så er han en gentleman, sådan en, der gerne holder døren.

Mette Blomsterberg: Jeg slår tit et større brød op, end jeg kan bage

To år i helvede

For snart ti år siden gik Mette og Henrik sammen igennem en krise. En krise, der varede i hele to år. Mette fortæller, at hun oplevede det som om, Henrik stak af fra det hele det meste af tiden. Fordi de begge havde for travlt. Samtidig var hun sikker på, at de begge to gerne ville hinanden stadigvæk. De kunne bare ikke finde ud af det. En periode Mette selv beskriver som to år i helvede.

- Vi var kommet for langt ud i dårlige mønstre. Vi var med andre ord der, hvor jeg tror, at mange ender, når man har for travlt med job og små børn. Fuldstændig crazy frustrerede, og så gik det for alvor galt, forklarer hun.

Kendt tv-vært om sit ægteskab: Vi er drønkedelige

Pigerne vidste besked

Sammen har Mette og Henrik to børn. Laura på 16 og Maja på 13. Og selvom begge piger var små, dengang krisen opstod, vidste de begge besked om den situation, der fandt sted.

- Det er okay at erkende, at man indimellem er dødtrætte af hinanden, sådan er virkeligheden jo. For mig har det været vigtigt at forklare mine børn, at selv om Henrik og jeg kan skændes indimellem, så elsker jeg ham alligevel, og vi bliver ikke skilt af den grund, siger hun.

Mette og Henrik kom igennem krisen og danner fortsat par i dag. Faktisk danner de ikke kun par på den private front, men også professionelt er de blevet et makkerpar. Henrik er nemlig blevet manager i Mettes firma.

- Det havde vi aldrig kunnet gøre uden at være i terapi og lære os selv og hinanden at kende. Det giver nogle gode redskaber, især hvis man tør kigge ned i værktøjskassen. Jeg tror på, at det, man fokuserer på, får man mere af. Hvis du vil have kærlighed, må du lukke op for ventilen selv, forklarer hun.

Se også:

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.