Merkel: Paris-angreb var rettet mod os alle
Massedrabene i den franske hovedstad var et angreb på vores universelle værdier, fastslår USA's præsident.
Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, giver sin fulde støtte til Frankrig efter attentater i Paris. (Arkivfoto)
Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, giver sin fulde støtte til Frankrig efter attentater i Paris. (Arkivfoto) Foto: Alessandra Tarantino/AP


- Folk i Paris gennemlever et mareridt af vold, terror og frygt.

Sådan lyder den første reaktion fra den tyske forbundskansler, Angela Merkel, til aftenens og nattens blodige attentater i den franske hovedstad.

Hun siger, at Tyskland står klar til at sammen med Frankrig af jage og opspore de skyldige, og at hendes land står klar til at forsvare europæiske værdier.

Ifølge de seneste meldinger er mindst 127 dræbt, da jihadister fredag aften angreb seks steder i Paris. Snesevis er livsfarligt såret.

- Dette angreb på vores frihed er ikke bare rettet mod Paris. Det er rettet mod os alle, siger Merkel.

USA's præsident, Barack Obama, mindede også om, at USA deler værdier med Frankrig og Europa.

- Det er et angreb ikke bare på Frankrig. Men dette er et angreb på hele menneskeheden og de universelle værdier, som vi deler, sagde han sent fredag aften.

/ritzau/Reuter

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.