Merkel om brexit: Det er et vendepunkt for Europa
Den tyske kansler råder de øvrige EU-lande til at handle roligt og fattet. Hurtige løsninger kan dele Europa.
Tysklands kansler Angela Merkel advarer de øvrige medlemsstater i EU mod at træffe "hurtige og lette beslutninger" over på briternes beslutning om at træde ud af EU.
Tysklands kansler Angela Merkel advarer de øvrige medlemsstater i EU mod at træffe "hurtige og lette beslutninger" over på briternes beslutning om at træde ud af EU. Foto: Colourbox/Free


Tysklands kansler Angela Merkel advarer de øvrige medlemsstater i EU mod at træffe "hurtige og lette beslutninger som kun vil tjene til at dele Europa" over på briternes beslutning om at træde ud af EU.

I stedet bør de "analysere situationen og træffe beslutninger på en rolig og fattet måde", lyder meldingen ifølge nyhedsbureauet dpa.

Angela Merkel kalder briternes beslutning om at forlade EU for "et vendepunkt for Europa".

Kansleren bekræfter ifølge dpa, at hun skal mødes med den franske præsident, François Hollande, Italiens premierminister, Matteo Renzi, og EU-præsident Donald Tusk i Berlin mandag forud for EU-topmødet i Bruxelles tirsdag.

/ritzau/dpa

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.