Merethes fleksjob-sag behandlet af revisor: "Viste ingen empati"
Efter års sygdom kæmpede Merethe over fire år for at få ret til fleksjob. Sagen gik helt i hårdknude, papirer forsvandt og oplysninger blev udeladt. Det kom helt bag på hende, at sagsbehandleren viste sig at være revisor.
På et tidspunkt blev Merethe så desperat over, at hendes lægepapirer blev omskrevet, og at der blev udeladt eller indskrevet oplysninger, at hun ville melde sagsbehandleren til politiet. Her sidder 'Merethe' med hendes sagsdokumenter.
På et tidspunkt blev Merethe så desperat over, at hendes lægepapirer blev omskrevet, og at der blev udeladt eller indskrevet oplysninger, at hun ville melde sagsbehandleren til politiet. Her sidder 'Merethe' med hendes sagsdokumenter. Foto: Arkiv/Mette Lauth


Merethe kæmpede fire et halvt år for at få ret til fleksjob. Et slagsmål, der endte med et forsvarsskift på over 100 sider, hvor hun og hendes fagforening tilbageviste alle de fejl og omskrivninger, der var i sagen.

Hun oplevede, at sagen for alvor gik skævt, da hun et par år inde i sagen blev tildelt en ny sagsbehandler.

- Han virkede meget uprofessionel, viste ingen empati, og han overholdt ikke love og regler. Gentagne gange skrev min fagforening og jeg og protesterede over de forkerte oplysninger, han skrev ind i min sag. Men han reagerede ikke, siger Merethe, der ønsker at være anonym.

Merethe har blandt andet pådraget sig diskusprolapser, slidgigt, og kraftig migræne og havde hængt fast i arbejdsmarkedet på deltid i flere år, inden hun til sidst måtte opgive.

Så sagde hun: ’Nå ham der, han er da revisor’. Det syntes jeg, var en flad fornemmelse.

Undervejs i sagsforløbet mødte Merethe en bekendt på kommunen, og de talte om, hvordan hun havde det. Merethe fortalte, at hun var utilfreds med sagsbehandleren.

- Så sagde hun: ’Nå ham der, han er da revisor’. Det, syntes jeg, var en flad fornemmelse. Man forventer, at der sidder en faguddannet person overfor en, som også har noget faglig stolthed, og har valgt den vej som socialrådgiver for at hjælpe nogen, siger Merethe.

Dyrt at sagsøge

Merethe kæmpede videre med sagsbehandleren i halvandet år. Oplysninger forsvandt, der blev taget brudstykker ud af helbredserklæringer, og hun blevet sendt til smerteklink tre gange.

- Han ringede mig op derhjemme, og når jeg svarede, at jeg lå med migræneanfald, fortsatte han bare ud af en tangent med spørgsmål. Jeg syntes, han prøvede at fange mig i noget, der kunne bruges mod mig. Når jeg bad om at få det på skrift, hørte jeg aldrig fra ham. Det skete flere gange, siger hun.

På et tidspunkt var hun så desperat over, at hendes lægepapirer blev omskrevet, og at der blev udeladt eller indskrevet oplysninger, at hun ville melde sagsbehandleren til politiet.

- Jeg undersøgte det, og jeg ville godt kunne sagsøge ham for blandt andet dokumentfalsk. Men som en politimand, jeg kendte, sagde, havde kommunen mange flere penge til advokater end jeg havde, siger hun.

Grov tone

Merethe fik medhold i sin klage over afslaget på fleksjob, efter hun og fagforeningen sendte de mange rettelser og kommentarer. Hun er glad for sit fleksjob i dag.

- Den tone, jeg blev mødt med, var så nedladende og grov, og jeg kunne genkende måden at spørge på fra de kurser, jeg selv havde været på som sælger. Men måske bliver man bare sådan, når man først bliver ansat og kommer ind i det system i jobcenteret, siger hun.

Merethe er et opdigtet navn. Kvindens rigtige navn er redaktionen bekendt.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.