Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Mere dagpenge-ballade med jobansøgninger

Søger du job i udlandet, tæller det ikke med i de ansøgninger, du skal skrive for at være aktiv jobsøgende.

15. okt. 2012 kl. 09:45
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Dagpengemodtagere kan komme i alvorlige problemer, hvis de søger job i udlandet.
Dagpengemodtagere kan komme i alvorlige problemer, hvis de søger job i udlandet. Foto: Colorbox.dk
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Er du ledig og søger job i udlandet - ja, så tæller det ikke med i de ansøgninger, du skal skrive for at opfylde kravene for at være aktiv jobsøgende.

Ifølge dr.dk fremgår det af et skriftligt svar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til Folketinget.

- Det kommer bag på mig, at alt arbejde ikke tæller med. De to job i Sverige, som man søger, er måske lige præcis det, man går og drømmer om, siger Christian Juhl, arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten, til dr.dk.

Han mener, at det er hul i hovedet, at en jobansøgning til et job i eksempelvis Sverige ikke tæller med i statistikken.

- Det er manglende respekt over for den arbejdsløse. Jeg mener helt grundlæggende ikke, at man skal sætte folk til at søge job, bare fordi de skal bevise over for a-kassen, at de søger job, siger arbejdsmarkedsordføreren.

Enhedslisten vil nu forsøge at få ændret reglerne. Partiet mødes med Mette Frederiksen i næste uge.

- Det her er blot et sted, hvor der er for uklare regler for de arbejdsløse. Derfor er der behov for en grundig undersøgelse af a-kasserne, siger Christian Juhl.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
15.10-2012 | 10:14 af Kristian Mortensen
Jeg er bange for at Enhedslisten skyder sig selv og mange rbejdsløse i foden med dette krav
Det næste kunne i værste fald blive at man som arbejdsløs også SKAL søge job i andre EU lande....
Ikke fordi det betyder så meget, der er næppe nogen bulgarsk vinbonde der ansætter en dansker til at plukke vindruer alligevel, men der er en risiko for at man så SKAL tage et anvist arbejde et aller andet sted i EUs udkant
 
 
15.10-2012 | 10:58 af Linda S
Det er hul i hovedet at jobsøgning til job i udlandet ikke tæller med. Kan Mette Frederiksen mon give en fornuftig forklaring ?. Atter et eksempel på at hun ikke forstår de lediges situation, og hvor svært det er for mange at finde relevante og realistiske job at søge. Alt hvad man gør for at komme i arbejde skal da tælle med, også praktik og jobs med løntilskud skal tælle med i statistikken. Det skal bare være frivilligt om man vil acceptere en længere transporttid på de 3 – 4 timer eller flytte. Som der er i dag er det kun antal der tæller. Reglerne er alt for stramme.
Står man mere til rådighed fordi man bare skriver en masse jobs på listen uden at søge dem, det hører jeg, at der er mange der gør.
Kan det bedre betale sig at være ærlig og kun søge rimelige og relevante jobs ?
Nej, det kan det ikke som lovgivningen er i dag. Har selv lært det på den dyre måde.
 
15.10-2012 | 14:34 af Hanne Kappel
Dem der bor i grænser områder som op af Tyskland og Sverige eller Norge bør også kunne få deres ansøgning i grænselandet talt med. For der er faktisk også job uden for landes grænser, hvis man kan sproget, Kan jeg ikke se at de ikke skulle tælle med. Om man får et job her i landet eller i et andet land kan vel være ligegyldig. Bare man får sig et job. For Danmark har jo ikke jobs nok til dem der går ledig eller har vi !!!!!!!!!!!!!!!!!!!
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites