Megastjerne raser: Vil boykotte luksusmærke
Elton John er blevet rasende på Dolce & Gabbana, efter at designerduoen har kaldt homoseksuelles børn for kemiske afkom.
Elton John sammen med ægtefællen David Furnish.
Elton John sammen med ægtefællen David Furnish. Foto: Charles Sykes/CHARLES SYKES/INVISION/AP


Den succesfulde engelske sanger Elton John har lagt sig ud med designerne bag luksusmærket Dolce & Gabbana.

Det sker, efter at designerduoen og tidligere kærestepar Domenico Dolce and Stefano Gabbana i et interview med et italiensk magasin tager afstand fra, at homoseksuelle par kan få børn.

- Vi er imod homo-adoptioner. Den eneste rigtige familie, er den traditionelle, udtaler de i interviewet.

- Ingen kemiske afkom og lånte livmodere. Livet har et naturligt flow. Der er ting, der ikke skal laves om på, fortsætter de.

Det har fået den homoseksuelle stjerne, Elton John til tasterne, hvor han opfordrer sine følgere til at boykotte Dolce & Gabbana.

På sin Instagram-profil kalder han designerne for fordømmende og forældede.

- Hvor vover I at referere til mine børn som syntetiske, raser Elton John og fortsætter:

- I skulle skamme jer over at pege jeres fordømmende fingre på kunstig befrugtning - et mirakel, der har givet utallige kærlige mennesker, både hetero- og homoseksuelle, mulighed for at få opfyldt deres drøm om at få børn.

Domenico Dolce and Stefano Gabbana er selv homoseksuelle og dannede i 23 år par indtil 2005, hvor parret gik fra hinanden.

Elton John er gift med David Furnish, og sammen har de to børn.

Se billedet og Elton Johns opsang her: https://instagram.com/p/0PJUURgGUI/?taken-by=eltonjohn

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.