Medina besøger sin langdistance-flirt
Popdronningen Medina er i disse dage i New York, hvor hun besøger sin flirt, modellen Mikkel Gregers Jensen, der er bosat i millionbyen.
Sangerinden Medina besøger i disse dage sin flirt, modellen Mikkel Gregers Jensen, i New York.
Sangerinden Medina besøger i disse dage sin flirt, modellen Mikkel Gregers Jensen, i New York. Foto: FLINDT MOGENS/free


Selvom hendes nyeste singleudspil hedder "Giv slip", har popstjernen Medina slet ikke tænkt sig at gøre det samme med modellen Mikkel Gregers Jensen, som hun i øjeblikket dater.

Trods en travl kalender har den 31-årige sangdiva hevet nogle dage ud for at besøge sin model i New York, hvor han også har base ud over Danmark.

Det fortæller hun på sin Instagram-profil, hvor hun blandt andet har delt et billede af parret. Derudover viser hun et billede, hvor hun afslappet sidder i morgenkåbe med håndklæde om håret med den ledsagede billedtekst: "tidløs, stressfri, kærlighedsvelsignet."

Medina har tidligere fortalt til Newspaq, at hun ikke rykker teltpælene til USA, men i stedet plejer det spirende forhold på teknologisk vis.

- Jeg flytter ikke min base til New York. Jeg bor her og arbejder her. Facetime er the shit. Men han er heldigvis ofte i Danmark, og jeg kan også tage der over.

Og "over there" er Medina altså netop nu.

På spørgsmålet om hvorvidt hun er glad for det nye forhold, pegede Medina tidligere i september på sit kæmpe smil.

Både Medina og Mikkel Gregers Jensen deler ud af deres forhold på de sociale medier. Tidligere har modellen delt nogle yderst letpåklædte billeder af Medina, der slanger sig i hans selskab.

Også Medinas ekskæreste Christopher er sammen med en model. Han danner nemlig par med modellen Cecilie Haugaard.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.