Medier: Din elregning falder - men skatten hæves
Fremover slipper du for at skulle betale den såkaldte PSO-afgift oven i din el-regning.
Danskerne kan se frem til billigere el
Danskerne kan se frem til billigere el Foto: Scanpix / arkiv


Torsdag aften er det lykkedes et flertal af partierne i Folketinget at blive enige om at afskaffe den omstridte energiafgift PSO, som EU-Kommissionen har kendt traktatstridig i sin nuværende form.

Det er erfarer tv2.dk

Det betyder i følge mediet, at både danskere og virksomheder kan se frem til en lavere elregning. 

Men det er ikke lutter lagkage. Samtidig med at el-regningen altså bliver mindre stiger til gengæld bundskatten for alle danskere med 0,09 procent, skriver tv2.dk.

I følge Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans' centralt placerede kilder skal der hentes omtrent 700 millioner kroner via at hæve bundskatten. 

Samtidig er regeringen sammen med et flertal i Folketinget ifølge Finans blevet enige om at beskære den grønne check, som danskere med lav indkomst får, med omtrent 700 millioner kroner om året.

Pengene skal gå til at afskaffe PSO-afgiften, og dermed er næsten hele beløbet fundet.

Under valgkampen lovede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ellers, at ingen skatter eller afgifter skulle stige med ham som leder af en ny regering.

I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil arbejde for at sænke skatten for de laveste indkomster, så det bedre kan betale sig at arbejde.

Læk fra aftalen tyder dermed på, at erhvervslivet slipper billigere fra den grønne omstilling, end der var udsigt til under den gamle PSO-ordning.

Den endelige aftale om at afskaffe PSO forventes ifølge flere parter at falde på plads torsdag aften. 

Aftalen ventes desuden blandt andet at inkludere en afskaffelse af hele eller dele af den såkaldte VE-pulje, der er afsat til virksomheder, som ønsker at gøre deres produktion mere energivenlig.

Man vil også hente penge fra reformer af energiområdet, der skal gøre det billigere at lave og distribuere energi. Endelig reduceres energispareindsatsen.

Den danske model for PSO er ifølge EU-Kommissionen traktatstridig i sin nuværende form, da udenlandske virksomheder ikke får del i den.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.