Medier: 38-årig fransk eks-minister vil være præsident
Emmanuel Macron, der indtil fornyelig var Frankrigs økonomiminister, holder onsdag et pressemøde, siger kilde.
Frankrigs tidligere økonomiminister Emmanuel Macron har stiftet sin egen politiske bevægelse En Marche. (Arkivfoto)
Frankrigs tidligere økonomiminister Emmanuel Macron har stiftet sin egen politiske bevægelse En Marche. (Arkivfoto) Foto: Francois Lo Presti/AFP


Frankrigs tidligere økonomiminister Emmanuel Macron vil onsdag meddele, at han stiller op som kandidat ved næste års franske præsidentvalg. Det oplyser flere franske medier.

En kilde tæt på Macron siger, at den tidligere økonomiminister vil holde et pressemøde onsdag. Men kilden vil ikke bekræfte, at Macron her vil bebude sit kandidatur.

Den 38-årige tidligere bankmand forlod tidligere år sit job som økonomiminister i den socialistiske regering.

Det gjorde han for at stifte sin egen politiske bevægelse kaldet En Marche ("Fremad").

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.