Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Mediejurist: Thorning-læk er klart ulovlig

Mediejuristen Oluf Jørgensen er ikke i tvivl: Lækken af Helle Thorning-Schmidts skatteoplysninger er ulovlig.

26. aug. 2012 kl. 10:45 (opdateret kl. 10:59)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Der gælder en særlig tavshedspligt i sager om private skatteforhold, påpeger mediejurist.
Der gælder en særlig tavshedspligt i sager om private skatteforhold, påpeger mediejurist. Foto: Finn Frandsen / POLFOTO

Det er forkert, når politidirektør Johan Reimann fra Københavns Politi åbner for, at lækken af statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) skatteoplysninger til BT kan være lovlig på grund af en undtagelse i straffeloven.

For undtagelsen dur ikke i den pågældende sag, vurderer forskningschef i mediejura ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen.

Det er nemlig slet ikke straffeloven, som gør sig gældende, lyder det.

- Da sagen handler om skat og private skatteforhold, er der en særlig tavshedspligt, en mere ubetinget tavshedspligt, som følger af skatteforvaltningsloven, siger Oluf Jørgensen til Ritzau.

Han forklarer, at da skatteforvaltningsloven er en særlov for skatteforvaltningen, går den forud for de mere generelle bestemmelser i straffeloven, som ganske vist åbner for, at man kan lække fortrolige oplysninger, hvis det er af "åbenbar almeninteresse".

Det er de regler, som får Johan Reimann til at sige, at lækket kan være lovligt.

Skatteforvaltningsloven skal dog ifølge Oluf Jørgensen beskytte privatlivet, og forskningschefen mener, at oplysningerne om Helle Thorning-Schmidt og manden, Stephen Kinnocks, skatteforhold er private.

- Hvis disse oplysninger i en privat skattesag er lækket af en person i Skat, så er det en klar overtrædelse af skatteforvaltningsloven, siger Oluf Jørgensen.

Diskussionen er opstået forud for den undersøgelseskommission, som i næste uge indleder afhøringerne af en lang række personer, som skal klarlægge, hvem der har lækket oplysningerne, og om der i den forbindelse er sket embeds- og magtmisbrug.

Lørdag gik Helle Thorning-Schmidt ud og dementerede rygter om, at hendes mand skulle være homoseksuel.

Oplysningerne blev en del af skattesagen, da hendes revisor, Frode Holm, tilsyneladende fortalte det til Skat under et møde. Skat noterede det ned, og det var angiveligt en del af de oplysninger, som blev videregivet til BT.

Læs også: Ministres børn forgyldes med pensionspenge

Læs også: Se hvem danskerne vil have som statsminister

Læs også: Thorning skabte kaos ved Folkemødet

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
26.08-2012 | 19:44 af winnie eldrup
Ja, vel er det da ulovligt - det er derfor der er en lækagesag,
hvor man starter høringer i næste uge.
Blå-sorte presse troede man kunne flytte focus fra LÆKAGEN
til Helle T's mand, ved at postulere at han er homoseksuel....
Bunden er nået - eller er de blåsorte bundløse - ja måske.
 
26.08-2012 | 21:52 af Kaj Jensen
Winnie.
Jeg ved ikke hvilken blå-sort presse, du hentyder til, men du burde have opdaget nu, at det er Helle Thorning selv, det har offentliggjort rygtet, som i øvrigt stammer fra hendes egen revisor.
 
27.08-2012 | 04:51 af winnie eldrup
Kommentar er blevet slettet.
 
27.08-2012 | 07:11 af winnie eldrup
Du almægtige - her er en der ikke har opdaget at pressen er, ikke alene blåsort - men sort .
At han heller ikke har opdaget at Kinnoch sagen er en lækagesag, undrer ikke, men prøver
at fordreje og fortolke som vinden blæser.
Gaaab
 
27.08-2012 | 07:19 af winnie eldrup
Det kan blive interessant at følge hvordan de tidligere magthavere
får fedtet sig ud af den "historie" og hvad de vil gøre for at kompromittere
undersøgelserne og forhale afgørelsen/trække den i langdrag.
Endvidere bør den danske presse ses efter i sømmene - den er for sort.

Hvis Mugabe havde foretaget sig disse "øvelser", havde dansk presse råbt op om
højforræderi og det der er værre - måske ville man sende NATO (HA)
 
27.08-2012 | 09:30 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites