Medie: Tour de France kommer ikke til Danmark i 2018
Ifølge TV2 kommer Tour de France ikke til Danmark i 2018, men løbsdirektør er åben, for at det kan ske senere.
Tour de France-feltet kommer ikke til Danmark i 2018, siger en initiativtagerne til Tour de France-starten i Danmark til TV2. Måske kan det lade sig gøre i 2019 eller 2020.
Tour de France-feltet kommer ikke til Danmark i 2018, siger en initiativtagerne til Tour de France-starten i Danmark til TV2. Måske kan det lade sig gøre i 2019 eller 2020. Foto: Bob Edme/AP


Det bliver ikke i 2018, at Danmark får lov til at afvikle de første etaper af Tour de France, som Danmark ellers har ønsket.

Det skriver TV2, der har talt med Joachim Andersen, der er en af initiativtagerne til Tour de France-starten i Danmark.

Han har været til møde torsdag med Københavns overborgmester, Frank Jensen, og løbsdirektør Christian Prudhomme, der er i København for at se på muligheden for at afvikle den første del af Touren i Danmark.

Joachim Andersen slår overfor TV2 fast, at Tour de France ikke kan komme til Danmark i 2018. Han fortæller dog samtidig, at Prudhomme er åben for, at det kan lade sig gøre i 2019 eller 2020.

Årsagen til, at det ikke lader sig gøre i 2018, er, at et møde tidligere på året, hvor Prudhomme skulle have været i Danmark og se på forholdene, blev aflyst forårsaget af det danske Folketingsvalg. Det skriver TV2.

- Vi skulle have haft et møde med ham i slutningen af maj, og på det tidspunkt lykkedes det ikke, fordi der blev udskrevet valg, så jeg var personligt nødt til at ringe og sige til ham, at vi skulle udskyde mødet, siger Joachim Andersen til TV2 Sport.

Torsdag klokken 18 afholder Prudhomme et pressemøde i København.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.