Medie: Ozzy og Sharon skal skilles
Ozzy Osbourne har tilsyneladende haft en affære med en 22 år yngre kvinde. Det koster ham formentlig ægteskabet med Sharon.
67-årige Ozzy Osbourne og 63-årige Sharon Osbourne skal skilles, skriver flere medier.
67-årige Ozzy Osbourne og 63-årige Sharon Osbourne skal skilles, skriver flere medier. Foto: Scanpix/arkiv


Ifølge amerikanske E! News er et legendarisk ægteskab slut. Ozzy og Sharon Osbournes veje og ægteskab skilles nemlig efter 33 år.

Ifølge E! News er realityparret blevet enige om, at Ozzy Osbourne flytter fra deres fælles hus i 90210 Beverly Hills i Californien, USA.

Årsagen er angiveligt utroskab. 67-årige Ozzy Osbourne har ifølge den engelske avis The Sun en affære med kendis-frisøren Michelle Pugh på 45 år.

Sharon og Ozzy Osbourne mødte hinanden i 1982, hvor hele Ozzys liv drejede sig om hans solo-karriere som heavy metal-sanger, mens Sharon Osbourne forsøgte sig som skuespiller.

Ozzy Osbourne har flere gange givet Sharon æren for, at han stadig er i live. Han blev smidt ud af det britiske haevy metal-band Black Sabbath på grund af stoffer og alkohol. Han overlevede tilsyneladende kun, fordi hans Sharon fik stoppet hans ukontrollerede stof-misbrug.

Sharon Osbourne er nok mest kendt som tv-vært og dommer i "America's Got Talent".

Parret har tre børn sammen: Aimee på 31 år, Kelly på 29 år og Jack på 28 år.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.