Medie: Nu bliver dagpengesatserne forhøjet i Sverige
SVT erfarer nu, at svenske dagpenge-modtagere kan se frem til en forhøjet dagpengesats allerede fra september i år.
ARKIVFOTO: Den svenske regering med statsminister Stefan Löfven i spidsen er ifølge SVT klar med forhøjede dagpengesatser til svenske ledige.
ARKIVFOTO: Den svenske regering med statsminister Stefan Löfven i spidsen er ifølge SVT klar med forhøjede dagpengesatser til svenske ledige. AFP/Scanpix


Den svenske regering og Vänsterpartiet er nu blevet enige om, at forhøje dagpengesatsen til efteråret.

Det erfarer den svenske public service-pendant til DR, SVT.

Loftet over dagpenge skal efter planen forhøjes fra 15.096 danske kroner om måneden til 20.202 danske kroner om måneden.

Den højeste dagpengesats bliver på 734 kroner om dagen mod de nuværende 548 kroner om dagen. Efter de første 100 dage som ledig sænkes maksimumbeløbet dog til 613 danske kroner for resten af arbejdsløshedsperioden.

Den laveste dagpengesats forhøjes fra 258 kroner til 282 kroner.

I Danmark er den højeste dagpengesats ifølge borger.dk på 827 kroner om dagen, hvilket svarer til 4.135 kroner om ugen. Er du deltidsforsikret, er den højeste sats på 551 kroner om dagen, og det svarer til 2.755 kroner om ugen.

Første gang siden 2002

Høje dagpengesatser er både på dagsordenen for den svenske fagbevægelse og regering, som altså nu skulle være klar med en ny aftale med effekt fra 7. september. Det er første gang siden 2002, at dagpengesatserne bliver forhøjet i Sverige, og det kommer til at koste 662 millioner danske kroner.

Allerede i foråret forsøgte den svenske regeringen at forhøje dagpengesatsen, men det blev bremset under budgetforhandlingerne med Sverigesdemokraterne.

Fagforeningerne Saco og TCO er glade for nyheden, mens det borgerlige parti Moderaterne er kritiske.

- Vi har over 400.000 arbejdsløse i Sverige, det er en helt forkert at forhøje satserne, siger Elisabeth Svantesson, der er Moderaternas arbejdsmarkedsordfører til SVT.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.