Medie: MELD betalte 390.000 til Messerschmidts "gode ven"
MELD betalte, ifølge DR, 390.000 EU-støttekroner til Morten Messerschmidts "gode ven". Det kan være ulovligt.
Morten Messerschmidt har måtte forlade Dansk Folkepartis øverste ledelse efter det er blevet afsløret, hvordan Dansk Folkeparti har modtaget penge fra EU, som partiet ikke var berettiget til.
Morten Messerschmidt har måtte forlade Dansk Folkepartis øverste ledelse efter det er blevet afsløret, hvordan Dansk Folkeparti har modtaget penge fra EU, som partiet ikke var berettiget til. Foto: Henning Bagger/Scanpix


Sidste forår brugte det europæiske parti MELD med Morten Messerschmidt i spidsen mindst 390.000 EU-støttekroner på en reklamekampagne for Dansk Folkeparti, skriver DR Nyheder.

Opgaven gik til den konservative Nikolaj Bøgh.

Ud over at være folketingskandidat og sidde i byrådet på Frederiksberg er han, ifølge Morten Messerschmidt selv, en af DF-profilens gode venner. Det viser DRs gennemgang af opdateringer på sociale medier.

Derfor har Morten Messerschmidt været inhabil og handlet i strid med reglerne ved at give opgaven til Nikolaj Bøgh, vurderer flere eksperter.

- Det er et problem, for der kan være tale om, at vennen har fået en for god kontrakt i forhold til, hvad Messerschmidt kunne have opnået andre steder, siger Lars Bo Langsted, der er juraprofessor ved Aalborg Universitet og har gennemgået sagen for DR Nyheder.

- Man må ikke træffe afgørelser i sager, hvor man kan have en privat interesse, og hvor der kan komme falske lodder i vægtskålen, fortsætter han.

Den vurdering deler forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), der blandt andet forsker i partistøtte.

- Man skal undgå inhabilitet, og man skal undgå interessekonflikter. Der mener jeg klart, at man kan sige, at det har Morten Messerschmidt ikke overholdt, siger han og betegner sagen som "meget problematisk."

Anders Vistisen, Dansk Folkepartis daværende kasserer i MELD og nuværende gruppeformand i Europa-Parlamentet, har svært ved at se, at der er en stor interessekonflikt.

- Det er jo en ret lille branche, og jeg tror, at uanset hvem der havde vundet denne her kontrakt, så havde de kendt nogle i Dansk Folkeparti, siger han til DR Nyheder.

Oplysningerne om ordren kommer fra en rapport sendt til Europa-Parlamentet den 18. marts i år, som DR er i besiddelse af.

Allerede i maj i år krævede Europa-Parlamentet støttekronerne for reklamekampagnen tilbagebetalt, da det opdagede, at pengene i strid med reglerne var brugt til en kampagne i forbindelse med en national folkeafstemning - nemlig afstemningen om retsforbeholdet.

Det fik Dansk Folkeparti til at betale et tilsvarende beløb tilbage fra deres egen partikasse til Europa-Parlamentet. Men først nu viser det sig, hvem der blev hyret til at lave opgaven.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.