Medie: Ingen aftale om flygtninge-krise
Partilederne blev ikke enige om en aftale om flygtningekrisen ved mødet mandag aften hos statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Partilederne blev ikke enige om en aftale om flygtningekrisen ved mødet mandag aften hos statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Partilederne blev ikke enige om en aftale om flygtningekrisen ved mødet mandag aften hos statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Foto: Scanpix/arkiv


Partilederne blev ikke enige om en aftale om flygtningekrisen ved mødet mandag aften hos statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Det oplyser TV2 News.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thuelsen Dahl, kommenterede, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) talte for en europæisk løsning på flygtningesituationen:

- Det er det svar, vi næsten ser altid, når der er et problem: Kan vi ikke løse det et andet sted? Kan man ikke løse det i Bruxelles? Der ser jeg gerne, at man har et større dansk islæt.

Ifølge S-formand, Mette Frederiksen, sagde efter mødet, at der nu er kommet 800 flygtninge og migranter fra Tyskland til Danmark.

- Vi har først og fremmest fået en orientering fra statsministeren om den aktuelle situationen omkring Rødby, hvor der er kommet rigtig mange flygtninge i går og i dag.- Det, de danske myndigheder har gjort, har de opbakning til. Der kommer rigtig mange flygtninge lige nu, men vi skal selvfølgelig ikke have ungarske tilstande. De flygtninge, der kommer, skal behandles på en ordentlig måde, siger hun.

Dermed er antallet, der ankommer til Danmark hastigt stigende.

Mandag aften fastslår Syd- og Sønderjyllands Politi samt Udlændingekontrolafdelingen i Maribo, at mindst 650 flygtninge og migranter har krydset Danmarks grænser siden søndag aften.

Men det tal er allerede overhalet.

Ifølge de seneste oplysninger, som kom frem på mødet mellem statsministeren og partilederne på Christiansborg mandag aften, er der nu ankommet 800.

Det er dobbelt så mange flygtninge og migranter, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) oplyste på et pressemøde mandag eftermiddag klokken 15.

Her var tallet 400 siden søndag aften.

Dermed kan Danmark stå over for en stor udfordring, hvis tilstrømningen fortsætter.

Da asyltallet sidste år satte den tidligere regering i alarmberedskab var antallet for hele september 3130 asylansøgere.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.