Medie: Dyrbys elskerinde sendte sexfotos til omstridt eks-politiker
Den tidligere S-politiker Tommy Kamp bliver nu en del af sagen, der i går rystede den danske medieverden.
Michael Dyrby sagde i går sit topjob op og begrundede det med en korvarrig affære.
Michael Dyrby sagde i går sit topjob op og begrundede det med en korvarrig affære. Foto: SCANPIX arkiv


Sagen om den ny afgåede medieboss Michael Dyrbys sexeskapader bliver nu endnu mere speget.

Ifølge Ekstra Bladet kender den kontroversielle eks-socialdemokrat Tommy Kamp kvinden, som havde den fatale affære med Dyrby. En affære, der i går førte til, at TV2-chefen sagde sit job op.

Tommy Kamp er citeret for at sige til Ekstra Bladet, at han har modtaget flere af de omdiskuterede nøgenbilleder fra Dyrbys elskerinde.

- Hun skriver til mig for nogle måneder siden. ’Du må hjælpe mig, jeg har et forhold til en gift mand’. I starten tror jeg, når hun siger Dyrby, at det er Socialdemokraternes tidligere ordfører (John Dyrby Paulsen, red.), indtil hun sender mig et af de der famøse billeder. Men de billeder er ikke en sag for nogen. Man kan ikke blive sur, bare fordi han ikke vil forlade sin kone. Men jeg ved ikke, hvorfor hun sendte det, er Tommy Kamp citeret for at sige til avisen.

Tommy Kamp karakteriserer over for Ekstra Bladet sin relation til kvinden som et venskab og   afviser at have været kæreste med hende. Ifølge ham er de ikke specielt tætte. Men trods det videresendte kvinden ham de intime fotos og sms'er, hun havde fået af Dyrby.

Tomme Kamp kalder billederne "skrækindjagende grimme."

Han siger videre, at han ikke ved, hvorfor Dyrbys affære sendte ham de intime fotos og beskeder. Hans eget bud er, at kvinden måske anså ham for at være hævngerrig, fordi han selv havde været igennem pressens vridemaskine.

Ekstra Bladet har ikke haft held til at indhente en kommentar fra Michael Dyrby, og kvinden ønsker ikke at sige noget til avisen.

Tommy Kamp

Slår man Tommy Kamp op på Wikipedia, opridses en række problematiske sager, som manden angiveligt har været involveret i.

Den mest kendte er sagen om påstået korruption på en café i Køge. En sag, som S-politikeren Henrik Sass blev kædet sammen med.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.