Medie: DHF har fundet sin topkandidat
Klavs Bruun Jørgensen er Dansk Håndbold Forbunds topkandidat til posten som kvindelandstræner. Det skriver DR.
Ulrik Wilbek og DHF forhandler øjensynligt med Klavs Bruun Jørgensen om jobbet som kvindelandstræner i dansk håndbold. Det skriver DR.
Ulrik Wilbek og DHF forhandler øjensynligt med Klavs Bruun Jørgensen om jobbet som kvindelandstræner i dansk håndbold. Det skriver DR. Foto: LARS KRABBE/POLFOTO


Dansk Håndbold Forbund har indledt forhandlinger med Klavs Bruun Jørgensen om jobbet som landstræner for kvindelandsholdet.

Det skriver DR Sporten på sin hjemmeside.

Ifølge TV- og radiostationen, der sædvanligvis har gode kilder i håndboldmiljøet, er Klavs Bruun Jørgensen DHF's topkandidat som afløser for Jan Pytlick, som blev fyret tre dage før nytår.

DHF's sportschef, Ulrik Wilbek, oplyser til DR, at man er så langt i forhandlingerne med en ny landstræner, at DHF håber at kunne offentliggøre navnet på den nye træner inden det mandlige landshold rejser til VM onsdag i næste uge.

Klavs Bruun Jørgensen er, ifølge DR, på kontrakt i Team Tvis Holstebro til sommeren 2016. Derfor skal han i givet fald købes fri af sin nuværende kontrakt.

U17-landstræner Heine Eriksen er lige nu midlertidig landstræner indtil 1. juni i år.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.