Hos Nordsjællands Politi har de vist et par ganske kunstneriske sjæle ansat. I hvert fald er man vældig gode til at rime i politikredsen. Og humoren fejler heller ikke noget.
De nordsjællandske betjente har skrevet en alternativ sang til forårets mange konfirmander.
Meningen er sådan set alvorlig nok: De vil advare mod umådeholden druk og lommetyve på Blå Mandag.
Men pegefingrene er ikke hævet - tvært imod, betjentene fra Nordsjælland har grebet opgaven anderledes muntert an og får masser af likes for det på Facebook, hvor de har delt den alternative konfirmationssang, der skal synges på melodien til New Orders gamle super-hit 'Blue Monday.'
Teksten får du her - lige til at printe ud og tage med til konfirmationsfesten - melodien kan du få genopfrisket ved at følge YouTube-linket i betjentens Facebook-opslag nederst i artiklen.
Nu er det snart
At I skal ud på tur
Og fejre jer’s Blå Mandag
Tag og følg disse råd:
Pas på dine penge
Tag ik’ så mange med
Og pas på dine venner
Ja, pas på dine venner
Ring til din’ forældre
Fortæl dem hvad der sker
Og spiller nogen op
Så lad dig ikke provoker’
Og drik nu ik’ for meget
Især ik’ med maven tom
For du er et let offer
Med Breezers i din vom
Der er nu ik’ så farligt
Ude I R L (IRL står for ”In Real Life”, Red.)
For hvis du følger vores råd
Så går alting vel
Aftal med de gamle
Hvordan du kommer hjem
Hvis du bliver hentet
Bliver hjemturen nem
Og nu til det centrale…
Sørg for at ha’ det sjovt
Og hyg jer dagen lang
Og følg vores råd
Fra denne smukke sang