Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

McIlroy får klø af Woods og ryger hjem

Rory McIlroy sluttede gruppespillet i World Golf Final med et nyt nederlag og er dermed færdig i turneringen.

11. okt. 2012 kl. 16:04 (opdateret kl. 16:25)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Torsdag tabte han sin tredje og sidste match i golfdysten til Tiger Woods. Dermed er han ude af turneringen efter tre nederlag.
Torsdag tabte han sin tredje og sidste match i golfdysten til Tiger Woods. Dermed er han ude af turneringen efter tre nederlag. Foto: AP Photo/Frank Victores

Det har tilsyneladende ikke hjulpet den nordirske golfspiller Rory McIlroy at have kæresten Caroline Wozniacki med som heppekor ved World Golf Final, der spilles i Tyrkiet.

Torsdag tabte han sin tredje og sidste match i golfdysten til Tiger Woods. Dermed er han ude af turneringen efter tre nederlag.

- Jeg er ikke så skuffet igen. Jeg kan holde eftermiddagen fri og kan ligge ved poolen.

- Jeg kom hertil, fordi jeg aldrig har spillet i Tyrkiet, og fordi der er masser af gode spillere her, siger han ifølge Reuters.

Verdensetteren mødte en velspillende Woods, der gik banen i syv slag under par og ikke lavede en eneste bogey.

Selv tillod han sig to bogeyer og måtte sande, at hans score på et slag under par ikke var i nærheden af at indbringe ham point.

McIlroy tabte tidligere på ugen også til sydafrikaneren Charl Schwartzel og amerikaneren Matt Kuchar og slutter dermed sidst i gruppe 1.

Kun de to bedste fra hver gruppe går videre til semifinalerne i turneringen, hvor der er 1,5 millioner dollar (8,7 millioner kroner) til vinderen.

Rory McIlroy går dog ikke tomhændet fra turneringen, idet han trods lutter nederlag alligevel får en check på 300.000 dollar (1,7 millioner kroner) for ulejligheden.

- Jeg forventede, at det ville blive en sjov uge, og det har det været. Nu har jeg fire turneringer tilbage i sæsonen, siger McIlroy.

I næste uge skal han dog se tennis. Hvis ellers han kan få et visum til Rusland, rejser McIlroy med Wozniacki til Moskva, hvor hun spiller med i Kremlin Cup.

/ritzau/

Foto: Ups! Se utro stjerners skamfulde SEX-kapader

Foto: Ups! Her er de mest utro sportsstjerner

Læs også: Rygter om brud mellem Wozniacki og McIlroy

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites