Så skal du måske til, at indstille dig på, at få serveret din Big Tasty Bacon-menu af en tjener.
Ja, du læser rigtigt. Ifølge New York Times, så overtager robotter bestillingerne på McDonalds.
For den verdensomspændende burgerkæde vil nemlig automatisere dele af familierestauranterne, Og det vil ske uden fyringer.
McDonalds vender det lidt på hovedet og vil opstille robotter til at modtage bestillingen, mens det eksisterende personale skal ud på gulvet og servicere kunderne, skriver New York Times.
Barriere mellem personalet og kunden
Burgergiganten McDonald's har længe leget med maskiner, som kan erstatte de ansatte ved kasserne. Og det har der været en helt speciel grund til.
Steve Easterbrook, administrerende direktør for McDonalds, siger nemlig til New York Times, at bestillingsdisken har været en barriere mellem personalet og kunden.
Robotterne rulles ud i USA
Efter en forsøgsperiode på 500 restauranter i USA, Canada, Storbritannien og Australien rulles der robotter ud til alle kædens restauranter i USA.
Der vil i en overgangsperiode være mulighed for også, at bestille på "gammeldags" manér, men over tid vil robotterne overtage bestillingerne.
Ifølge Detailfolk.dk kaldes konceptet for "Din McDonald's" i Danmark, hvor enkelte restauranter har bestillings-maskinerne. Men der har indtil videre ikke været tale om, at maskinerne skulle kombineres med tjenere.