McDonald's afsløret i smoothie-snyd
McDonald's nye sunde tiltag som fiberboller og smoothies 'uden tilsat sukker' er alligevel ikke så sunde. Nu slår fødevarekontrollen til mod kædens danske hovedkontor.
McDonald's sukkerfrie smoothies er fyldt med sukker.
McDonald's sukkerfrie smoothies er fyldt med sukker. Foto: YouTube


I Danmark satser McDonald's på sundere alternativer som fiberboller og frugtsmoothies uden tilsat sukker. Men de sunde tiltag er ikke spor sunde, og reklamebudskaberne er ulovlige og usande, skriver mx.dk.

McDonald's hævder, at de meget populære frugt-smoothies er 'uden tilsat sukker', men er lavet af frugtpuré, knust is og fedtfattig youghurt.

Men de sunde smoothies indeholder endnnu mere sukker, end cola indeholder. Den indeholder 54 gram sukker, mens en cola i samme størrelse indeholder 44 gram. De er tilsat betydelige mængder sukker i form af det smagsneutrale og billige druekoncentrat samt æblekoncentrat og pærekoncentrat.

Torsdag gav fødevarekontrollen McDonald's danske hovedkontor to indskærpelser - en for sukkerpåstanden i deres smoothies og en for noget brød, der er 'fyldt med fibre', men som i virkeligheden kun indeholder 5,3 gram fibre pr. 100 gram.

"Jeg er virkelig forarget, og det er vanskeligt at forestille sig, hvordan McDonald's selv skulle have troet på, at disse smoothies er uden sukker, når nu McDonald's selv har fyldt store mængder sukker i," siger sukker-ekspert Vibeke Lund til mx.dk.

Kommunikationsdirektør hos McDonald's, Stine Green Paulsen, mener, at der er tale om bagatel-agtige, menneskelige fejl og henviser til, at der ikke er hvidt sukker i deres smoothies, men druesukker.

Ifølge Vibeke Kund er druekoncentrat sukker og er faktisk værre end almindeligt hvidt sukker.

Kilde: mx.dk.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.