Den britiske premierminister, Theresa May, lader sig ikke ryste af en landsretsafgørelse, der torsdag har slået fast, at parlamentet får det sidste ord om, hvornår en formel afskedsdialog med EU skal indledes i forbindelse med Brexit.
Torsdag dømte landsretten, at beslutningen om at aktivere traktatens artikel 50 om udmeldelse af EU skal igennem parlamentet og ikke blot kan gennemføres af regeringen.
May holder dog fast i den oprindelige tidsplan og har sagt, at hun ikke har planer om at igangsætte de formelle forhandlinger med EU før udgangen af i år. Der skal være tid til at forberede sagen.