Maveproblemer holder Bendtner fra vigtig kamp
Nicklas Bendtner er ikke med i truppen til Wolfsburgs Europa League-kamp mod Lille, fordi han er syg.
Nicklas Bendtner kommer ikke til at spille mod Lille, han er syg.
Nicklas Bendtner kommer ikke til at spille mod Lille, han er syg. Foto: OLUFSON JONAS/free


Nicklas Bendtner var ikke med, da flyet fra Wolfsburg landede i Frankrig forud for Europa League-kampen mod Lille torsdag.

Det skyldes dog ikke, at han er blevet vraget af sportslige grunde. Klubbens manager Klaus Allofs fortæller til nyhedsbureauet dpa, at der er en helt anden grund til Bendtners fravær.

- Han har en maveinfektion, lyder det fra Wolfsburg-bossen.

Ud over Bendtner mangler også Aaron Hunt og Christian Träsch i truppen til kampen, hvor tyskerne skal have uafgjort for at gå videre.

Nicklas Bendtner har ikke været udtaget til Wolfsburgs to seneste bundesligakampe, men han spillede 75 minutter, da tyskerne seneste spillede Europa League.

/ritzau/dpa

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.