Matchfixing skal koste op til to års fængsel
Kulturministeren vil øge strafferammen for matchfixing. Oppositionen kræver endnu skrappere regler.
En ny lov skal gøre matchfixing endnu mere strafbart.
En ny lov skal gøre matchfixing endnu mere strafbart. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


Som et led i regeringens og idrættens indsats mod matchfixing i sporten vil kulturminister Marianne Jelved (R) i næste uge sætte et lovforslag i høring, der øger mulighederne for at straffe dem, der snyder med sportsresultater.

Helt konkret skal det kunne koste op til to års fængsel at bestikke nogen i forbindelse med matchfixing.

Loven supplerer de gældende regler om bedrageri, som kan straffes med op til otte års fængsel, men som ikke dækker de tilfælde, hvor man ikke kan bevise, at nogen har lidt økonomiske tab som følge af matchfixing.

- Vi mener, at det lovforslag, som vi fremlægger, vil give myndighederne de nødvendige redskaber til efterforskningen, som man måske har manglet, samtidig med at vi lukker det hul i lovgivningen, der findes.

- Det er det samme, vi har gennemført på antidopingområdet, hvor man nåede frem til, at der også skulle en stramning til, siger kulturministeren.

Hun præsenterede forslaget kort i et samråd i kulturudvalget torsdag, hvor repræsentanter for Folketingets øvrige partier havde mulighed for at spørge ind til regeringens initiativer mod matchfixing.

Og Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, ser gerne, at det endelige lovforslag bliver endnu mere vidtgående.

- Vi har at gøre med et meget alvorligt problem for sporten, og derfor skal indsatsen også stå mål med alvoren.

- I Venstre har vi talt om at lave en særlig politienhed til bekæmpelse af matchfixing. Problemet er jo, at man ude i politikredsene ikke har kompetencerne, og derfor er der brug for at samle erfaringen ét sted, siger han.

Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr er også bekymret for, om politiet er godt nok rustet til at tage kampen op mod matchfixerne.

- Vi har set sager, hvor der ikke bliver foretaget sigtelser. Problemet er, at politiet ikke er uddannet til at have med disse sager at gøre, og at der ikke er afsat midler nok.

Marianne Jelved afviser dog, at det skulle være tilfældet.

- Jeg har ikke noget grundlag for at tro, at der ikke er ressourcer til det. Så indtil videre har jeg tillid til, at politiet er rustet til opgaven. Det er også den udmelding, jeg har fået fra rigsadvokaten, siger hun.

Lovforslaget er en del af regeringens aktuelle lovkatalog og ventes at blive fremsat om nogle måneder, efter at man altså har fået de relevante parters input.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.