I det seneste nummer af magasinet SKØN, som er Matas' blad, har de valgt at bruge en model, der er så tynd, at man mener, hun er syg.
Billedet af den tynde model er på Facebook blevet delt over 8.000 gange, og folk kommenterer flittigt. Langt de fleste kommentarer forlyder på, at modellen er så tynd, at det er uforsvarligt at bruge hende.
Undskyld
Kritikken har fået Matas til at reagere. De fortryder nemlig billedet af den meget tynde model og undskylder med denne besked.
"Vi kan se, at mange reagerer kraftigt over en meget tynd model i det seneste nummer af magasinet SKØN. Og det kan vi godt forstå!
Selvom vi ikke ejer magasinet SKØN og ikke er en del af dets redaktion, så tager vi bestemt afstand fra at bruge modelfotos af mennesker, der åbenlyst er sygeligt undervægtige.
Redaktionen bag bladet har samme holdning som os på dette område, og de underskylder at have begået en fejl i det seneste nummer af magasinet. De har lovet at stramme op på deres procedure for at undgå en gentagelse af denne beklagelige fejl.
Vi i Matas har tillid til, at redaktionen bag SKØN sikrer, at fejlen ikke gentages."
Kilde: Facebook