Masser af klamme bæ-bakterier i fuldskæg
Ifølge ny undersøglelse kan et skæg indeholde lige så mange lortebakterier som toilettet.
Hipster-smart, men også hipster-klam. Der gemmer sig ulækre ting i dit skæg!
Hipster-smart, men også hipster-klam. Der gemmer sig ulækre ting i dit skæg! Foto: SCANPIX arkiv


Det er hipster-smart, men det er også ret ulækkert. Fuldskægget. Ifølge en ny undersøgelse kan der nemlig gemme sig ret så mange klamme ting i hårvæksten på hagen.

Skægget kan således indeholde lige så mange spor af menneskelig afføring, som der findes i et toilet.

Det er mikrobiolog John Golobic fra Quest Diagnostics i New Mexico, USA, der ifølge flere udenlandske medier har undersøgt en række fuldskæggede mænds skæghår. Resultatet var, ja ... hårrejsende.

- Jeg er ikke nem at overraske, men jeg blev overrasket her, siger John Golobic ifølge The Mirror om undersøgelsen.

Ifølge den var en del herreskæg rene og fine, men andre indeholdt fæces-bakterier - og det i en sådan grad, at det kom bag på mikrobiologen. Han fortæller, at havde man i vand fundet et lige så højt indhold af bæ-bakterier, ville sundhedsmyndighederne være nødsaget til at lukke vandet og få sat en desinficering i gang.

De ulækre bakterier finder vej til skægget, når skæggets ejermand går på toilettet uden at huske en ordenlig håndhygiejne - for så at gnide sig i skægget bagefter.

John Golobics råd er enkelt: Vask dine hænder - og lad være med at pil dig i skægget - og i ansigtet i det hele taget. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.