Mary vil have respekt på skoleskemaet
Kronprinsesse Mary havde respekt og følelser på dagsordenen, da hun talte til lærere under Mary Fondens "Kærlig Talt"-konference.


I den danske folkeskole har eleverne mellem 0. og 10. klasse ofte fag som dansk, matematik og engelsk på skoleskemaet.

Men da kronprinsesse Mary talte til folkeskolelærere under Mary Fondens "Kærlig Talt"-konference, var almindelige skolefag dog ikke på dagsordenen.

Den 44-årige kronprinsesse holdte derimod en tale ved navn "Respekt på skemaet", hvor der især var fokus på relationer, konflikthåndtering og kommunikation blandt elever i udskolingen. Det skriver det danske kongehus' på Facebook.

- I mødet med andre mennesker engagerer vi os, og vi bliver følelsesmæssigt involveret. Der er noget på spil. Respektfuld kommunikation er en udfordring, fordi den kræver, at vi holder hovedet koldt, når følelserne raser. Og det er vigtigt, at vi allerede i ungdommen lærer, hvor meget det betyder at tænke, inden man reagerer, sagde kronprinsesse Mary i sin tale ifølge kongehusets Facebook-side.

Det er dog langtfra et nyt initiativ, at kronprinsesse Mary engagerer sig i danskernes trivsel.

Gennem sin fond, Mary Fonden, arbejder kronprinsessen nemlig med flere projekter, der blandt andet skal forhindre mobning og ensomhed og bekæmpe social isolation blandt både børn og voksne i Danmark.

Se kongehusets Facebook-opslag her: https://www.facebook.com/detdanskekongehus/photos/a.252278945110694.1073741828.236903853314870/378852915786629/?type=3&theater

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.