Markant ændring i Vild med dans: Sådan bliver det
Når det første program af Vild med dans sendes fredag aften, vil seerne blive mødt med en ny opstart på det populære danseshow.
Her ses alle de 12 nydansere og deres professionelle dansepartnere.
Her ses alle de 12 nydansere og deres professionelle dansepartnere. Foto: MOGENS FLINDT/POLFOTO


Når Vild med dans skydes i gang fredag aften, bliver det ikke helt som det plejer.

For første gang siden 2010 skal alle 12 par danse i premiereprogrammet, hvor de efterfølgende vil modtage point af dommerpanelet. Det skriver TV2.

De seneste par år har seerne kun kunnet opleve seks par på dansegulvet i premiereprogrammet, mens den anden halvdel af parrene måtte vente med at vise, hvad de havde øvet til ugen efter.

Noget er dog stadig ved traditionen, og derfor lægger parrene ud med at danse vals og cha-cha-cha.

De seks par, der skal danse vals, er Karen Mukupa og Michael Olesen, John "Faxe" Jensen og Karina Frimodt, Katrine Fruelund og Aslak Amtrup, Patrick Berdino og Jenna Bagge, Sami Darr og Patricia Tjørnelund samt Stephania Potalivo og Morten Kjeldgaard.

De seks par, der skal danse cha-cha-cha, er Chris Christoffersen og Luise Crone Dons, Ena Spottag og Thomas Evers Poulsen, James Sampson og Mie Molkte, Rasmus Jarlov og Mille Funk, Søs Egelind og Mads Vad, samt Sharin Foo og Frederik Nonnemann.

Dommernes point og seernes stemmer bliver overført til ugen efter, og bliver lagt sammen med fredagens resultat. Herefter ryger to par i omdans, hvoraf det ene par må forlade danseprogrammet.

Det er 12. gang, at det populære danseprogram sendes, og seerne kan følge med fredag aften klokken 20.00 på TV2.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.