Fem gange har han vundet medalje ved VM, men bryderen Mark O. Madsen mangler en OL-medalje til samlingen.
Søndag kæmpede Mark O. Madsen sig videre til semifinalen ved OL i Rio. Det skete med en sikker 4-0-sejr over serbiske Viktor Nemes i 75 kilo-klassen i græsk-romersk stil.
Det var danskerens anden kamp søndag. Den første vandt han over iraneren Saied Morad Abdvali med 3-1.
Mark O. Madsen er et dansk medaljehåb i Rio. Sidste år vandt han VM-sølv.
Konkurrencen afgøres senere søndag.
/ritzau/