Opdatering: Artiklen er blevet opdateret torsdag eftermiddag
- Det er et helvede. Jeg havde aldrig troet, at det ville være muligt at blive behandlet så uanstændigt og uværdigt i Danmark. Det er på kanten af menneskerettighederne.
Sådan lyder den hårde dom fra den 41-årige Marie Louise Bache fra Middelfart. Hun har været syg i tre år og er diagnosticeret med to kroniske lidelser, fibromyalgi og udbrændthed. Hun har seks lægers og specialisters ord for, at hun kun kan arbejde seks timer om ugen.
Alligevel mener jobcentret ikke, at Marie Louise Baches arbejdsevne er blevet testet tilstrækkeligt. Flere gange har hun været i jobpraktik, og indtil for nylig var det meningen, at hun ville miste sine sygedagpenge og overgå til en såkaldt ressourceforløbsydelse, som økonomisk svarer til en kontanthjælp.
Bløder en smule op
Men tirsdag blev hun ringet op af jobcentret, der stillede hende i udsigt, at hun kunne forblive på sygedagpenge, indtil hendes sag kommer for rehabiliteringsteamet. Teamet, der i sidste ende har Marie Louise Baches skæbne i sin hule hånd. Hun er ikke i tvivl om, hvorfor jobcentret nu bløder en smule op.
- Det er jo kommunalvalgstider, og politikerne vil jo gerne genvælges. Men jeg lader ikke champagnepropperne springe endnu, siger Marie Louise Bache.
Inden hun blev syg, var hun en karrierekvinde, der havde styr på tilværelsen. Hun er uddannet mellemleder og har blandt andet arbejdet med markedsføring, projektledelse og i restaurationsledelse.
Marie Louise Bache, der bor med sin 10-årige søn, har i flere omgange fortalt sin historie til Fyens Stiftstidende. Her er hun også kommet ind på de ydmygelser, hun har måttet stå model til i jobcentret.
Ydmygende sagsbehandlere
For Marie Louise Bache er hensynet til sin søn det allervigtigste. På grund af hendes diagnoser og pres fra jobcentret føler hun ikke, hun har tilstrækkeligt med overskud til at tage sig af ham.
Noget så almindeligt som at lave mad og være nærværende kan føles som en bjergbestigning. Sønnens far bor i Spanien, og her i Danmark har hun et begrænset netværk.
Derfor har hun tidligere i ren desperation taget kontakt til Familieafdelingen i Middelfart Kommune, og her blev en mulig aflastning bragt i spil. Og den mulighed har to sagsbehandlere i jobcentret siden hen grebet ud efter. Men mere overskud i hverdagen skal bruges på sønnen, ikke utidige jobafklaringsforløb, mener Marie Louise Bache.
- To sagsbehandlere – uafhængigt af hinanden – sagde til mig, at det ville være godt, hvis jeg kunne komme af med min søn, for så ville min arbejdsevne blive forbedret, fordi det ville frigive ressourcer, mente de. En anden sagsbehandler slog i bordet for at understrege sin pointe over for mig. Det er ydmygende, når man sidder med hatten i hånden, siger Marie Louise Bache til Avisen.dk.
Ifølge den 41-årige kvinde bliver hendes arbejdsevne forværret af de prøvelser, hun møder på jobcentret. Og det kan i sidste ende ikke være samfundets interesse, mener hun.
- Man bruger mange ressourcer på at pine og tryne almindelige mennesker. Det er jo ikke fordi, jeg ikke vil arbejde. Det vil jeg jo gerne, hvis jeg bare kunne. Men der bliver brugt mange millioner på en uduelig beskæftigelsesindsats, som bare hældes ud i kloakken, siger hun.
- Jeg er meget i tvivl om, hvor jeg skal sætte mit kryds til valget, når et enigt byråd stemmer ja til forringelser på området og ikke vil gøre noget ved et graverende problem.
"Vi følger lovens intentioner"
Jobcentret i Middelfart Kommune udtaler sig ikke om konkrete sager, men har tidligere udtalt til Fyens Stiftstidende:
- Efter min opfattelse trækker vi ikke syge borgere rundt i afklaringsforløb. Vi følger lovens intentioner om, at vi skal afvikle udviklingsforløb, der forbedrer borgerens arbejdsevne også på den lange bane. Jeg kan have min personlige holdning, men som en tidligere minister sagde, så er én time på arbejdsmarkedet bedre end ingen timer. Det er de præmisser, vi arbejder under i dag, hvilket betyder, at vi har mikrofleksjob helt ned til tre-fire timer om ugen, siger Per Rasmussen, arbejdsmarkedschef i Middelfart Kommune.